Chelsea - Ajax

Europa: Champions League
Chelsea Jorginho (Str. 5), Azpilicueta (63), Jorginho (Str. 71), R. James (74)
Stamford BridgeFuld tid4-4
Ajax T. Abraham (2), Q. Promes (20), Kepa (35), D. van de Beek (55), D. Blind (68), J. Veltman (69)
OptaktLineupReferatVideo

Rasende Chelsea-fan ved stillingen 1-4:
Jeg fik simpelthen nok

Af Tobias Mølgaard Sørensen

En frustreret tilhænger af ”The Blues” forlod Stamford Bridge ved stillingen 1-4, og det kom han senere til at fortryde.

Article image

Forestil dig, at du som Liverpool-fan udvandrede fra stadion i Istanbul, da holdet var bagud 0-3 i Champions League-finalen mod AC Milan, eller hvis du er supporter af det danske landshold og slukkede for fjernsynet, da Schweiz var foran 3-0. Det må være en forfærdelig følelse, og i går kunne en af de faste Chelsea-fans berette om en lignende situation, da han gik i protest, efter hans elskede London-hold lukkede det fjerde mål ind mod Ajax.

Det var den britiske radiokanal talkSPORT, der modtog et spøjst opkald fra en tilskuer efter gårsdagens Champions League-opgør mellem Chelsea og Ajax. Det var Mark, som ringede ind for at fortælle om den surrealistiske oplevelse, han havde, efter han forlod ”Broen”.

”Jeg gik, da de kom bagud 1-4”, sådan startede Mark sin historie. ”Jeg fik simpelthen nok, da det fjerde Ajax-mål kom.”

Han tog efterfølgende på pub for at overvære resten af kampen, da hans tog mod Reading ikke gik, før kampen var færdigspillet. Han kunne se til med en kold pint i hånden, mens hans elskede hold lave et utroligt comeback til slutresultatet 4-4.

”I de 30 år, hvor jeg er kommet på stadion, er det kun anden gang, at jeg har forladt en kamp før tid. Jeg fortryder det selvfølgelig efter den her afslutning.”

Mere om kampen

Mere om holdene

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik