Frankrig: Ligue 1
FT
2 - 1
(1 - 1)
Dijon
Paris SG
M. Chouiar (45), J. Cádiz (47)
K. Mbappé (19)
Tobias Mølgaard Sørensen

PSG-keeper om verdensstjerne: Han er utrolig!

Keylor Navas er målløs over det talent, som hans unge holdkammerat Kylian Mbappé besidder.
I sommerens transfervindue skiftede den costaricanske målmand Keylor Navas Real Madrid ud med PSG i den franske liga, hvor han har stået i samtlige kampe efter sit skifte. Han har udtalt på et pressemøde frem mod fredagens opgør i den franske Ligue 1 mod Dijon, at der har været tale om en god tilvænning i den franske hovedstadsklub.

- Min tilpasning i Paris er gået godt, både i klubben og i byen, med mine nye holdkammerater og i en ny liga. Resultaterne har været solide, så jeg er meget glad. Vi gør fremskridt hver dag.

Han blev også spurgt ind til mødet med stortalentet Kylian Mbappé, der tit stjæler overskrifterne, når PSG og det franske landsholdsspiller.

- Han er en meget ung spiller, der allerede har opnået nogle ekstraordinære ting. Jeg ser, at han hygger sig, at han er glad, at han elsker fodbold, og at han er meget ydmyg. Det er en kvalitet, som jeg især sætter stor pris på. Jeg kan godt lide hans sindstilstand. Han stiller sit talent til tjeneste for holdet. Han er hurtig og intelligent. Desuden har han en god finish. Han er helt utrolig!

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER