Fodbold nyheder

Emery:
Jeg ville gerne have købt Liverpool-profil

Af Mads Sigh Lund Andersen

Unai Emery afslører, at han gerne ville have købt brasilianeren, da han ankom til Arsenal sidste år.

Article image

Da Monaco vandt Ligue 1 i 2016/17-sæsonen, var Fabinho en stor del af deres succes, og Emery, som på daværende tidspunkt var PSG-træner, var meget imponeret af den tidligere Monaco-spiller. På trods af Emerys interesse endte Fabinho i Liverpool, og nu vil Emery have, at Nicolas Pepe skal efterligne Fabinhos integrering og udvikling i Premier League.

- Vi brugte penge på Pepe, men Pepe har brug for tid til at tilpasse sig til Premier League. For eksempel elskede jeg Fabinho i Frankrig. Han var i Monaco, og jeg ville gerne købe ham i PSG. Da jeg ankom her, var hans navn også på bordet, men han skiftede til Liverpool. De første seks måneder spillede han (Fabinho, red.) ikke – det var en tilpasningsperiode. Men nu er han fantastisk, og vi vil gøre det samme med (Dani, red.) Ceballos og Pepe, sagde Emery på et pressemøde efter mandagens kamp mod Sheffield United.

På pressemødet kiggede Emery også tilbage på sidste sæson, og gjorde status på denne sæson indtil videre.

- Sidste år opnåede vi ikke (det vi ville, red.). Vi var et point fra i tabellen (fra Champions League, red.), og i Europa League finalen, og vi tabte til sidst. Vi var der næsten, og i år skal vi være der og fange momentet. Vi tabte mandag, og det var et dårligt moment. 24 timer efter har jeg det stadig svært, og de samme følelser, men det er normalt. Det er mit liv, fortsatte Emery.

Mere om Fabinho

Mere om Liverpool

Optakter

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik