Daniel Fisker

Tirsdagens engelske rygter

Real Madrid skal sælge udsatte spillere for at gøre plads til Christian Eriksen, som de alternativt vil bytte sig til ved hjælp af Isco og Mariano Diaz.
Real Madrid kommer ikke til at forsøge at hente Christian Eriksen til januar, hvis ikke den spanske hovedstadsklub først får solgt en række udsatte spillere først. (AS)

Real Madrid vil tilbyde Tottenham den spanske midtbanespiller Isco og den dominikanske angriber Mariano Diaz i et forsøg på at få fingrene i Christian Eriksen. (El Desmarque)

Tottenham-manageren Mauricio Pochettino frygter i øjeblikket at blive fyret. (Mirror)

Juventus og Atlético Madrid jager i øjeblikket den 19-årige West Bromwich-forsvarer Nathan Ferguson. (Sun)

Nathan Ferguson står også på ønskelisten i Leeds, som planlægger at holde et vågent øje med den unge forsvarsspiller i fremtiden. (Football Insider)

Chelsea-angriberen Olivier Giroud er et varmt navn i Crystal Palace, som kan tænkes at hente den 33-årige franskmand allerede i januar måned. (Sun)

Tottenham overvejer seriøst at hente Juventus-midtbanespilleren Adrien Rabiot til klubben. (Calciomercato)

Chelsea-angriberen Tammy Abraham er tæt på at kunne underskrive en ny kontrakt på Stamford Bridge. (Star)

Crystal Palace er parate til at byde i omegnen af 175 millioner kroner for Rangers-angriberen Alfredo Morelos. Den 23-årige colombianer står dog også på ønskelisten i Aston Villa. (Scottish Sun)

Manchester Uniteds brasilianske midtbanespiller, som i sommeren 2018 kostede ”The Red Devils” mere end 400 millioner kroner, er langsomt ved at tilpasse sig engelsk fodbold. (Telegraph)

Derby har planer om at give Wayne Rooney et strengt træningsprogram, når han kommer til klubben fra DC United, så han er klar til Championship. (Mail)

Leeds har efter sigende ingen planer om at forlænge kontrakten med forsvarsspilleren Gaetano Berardi. Den 31-årige schweizer har kontraktudløb til sommer. (Football Insider)

Arsenal fører transferkapløbet om RB Leipzig-forsvareren Dayot Upamecano, som også spiller på det franske U21-landshold og er værdisat til omkring 435 millioner kroner. (Mail)

Den tidligere Arsenal-forsvarer Sol Campbell er i betragtning til at blive manager i League One-klubben Southend – to måneder efter han forlod League Two-klubben Macclesfield. (Sky Sports)

Man overvejer i toppen af engelsk fodbold at indføre nye regler for, hvornår spillere, som har været bevidstløse, kan udskiftes. (Mail)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER