Bundholdet Everton imponerede
Masser af chancer til hjemmeholdet på Goordison Park…
Den tidlige lørdagskamp i Premier League var imellem formsvage Everton og West Ham. Inden opgøret havde Everton tabt de sidste fire PL-kampe, men det var ikke til at se imod London-holdet.
At Everton lå nede i bunden inden kampen, var absolut ikke til at se – i kampen, hvor Everton kom til et hav af chancer, men måske typisk nok så fik Everton ikke scoret på deres mange muligheder udover Bernard, der scorede til 1-0 efter en god aflevering af Theo Walcott. Den tidligere Arsenal-angriber havde også et godt forsøg på træværket – ligesom Richarlison.
Ti minutter før tid blev Jordan Pickford ramt af et nærgående og afrettet West Ham-forsøg, men derudover kom Manuel Pellegrinis tropper ikke til mange chancer i den ”blå del af Liverpool”.
Inden opgøret lå Everton nr. 18 i Premier League, men med sejren tog de et stort spring op igennem rækken, hvilket var helt fortjent, da de spillede stærkt, men slet ikke fik scoret på deres mange chancer, før indskiftede Gylfi Siguardsson flot lukkede til slutresultatet 2-0.
Everton – West Ham: 2-0 (1-0)
1-0: Bernard (17)
2-0: Gylfi Siguardsson (90)