Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Christian Kern Hansen

Messi med stikpille til Cristiano og Zlatan: Jeg foretrækker, at folk snakker om mig

Lionel Messi er kommet med en lille stikpille til sine kollegaer, Zlatan Ibrahimovic og Cristiano Ronaldo. Han mener, at de to verdensstjerner snakker alt for højlydt om dem selv.
Der har aldrig nogensinde været tvivl om den argentinske magikeres utrolige fodbold-egenskaber, og argentineren er selvfølgelig også godt selv klar over, hvor god han egentlig er. Lionel Messi har dog altid været verdensstjernen på den internationale scene, der har følt sig mest tilpas i den tilbagetrukket rolle, hvor han lader andre snakke om hans færdigheder. Den argentinske verdensstjerne har aldrig brudt sig om, at tale om sig selv på samme måde som han mener Cristiano Ronaldo og Zlatan Ibrahimovic gentagende gange har gjort gennem deres fodboldkarriere.

- Jeg foretrækker, at folk snakker om mig. Jeg ved hvad jeg er, hvad jeg gjorde, og hvad jeg kan give, men jeg holder det for mig selv. Folk kan have deres holdninger. Jeg kan ikke lide at snakke om mig selv. Jeg kan godt lide at snakke om kollektivet, udtalte den argentinske verdensstjerne til det spanske medie, Marca.

I sær Cristiano Ronaldo og Messi har altid duelleret om titlen som værende verdens bedste fodboldspiller, og diskussionen og netop dette kan fortsætte i timer, oftest uden nogen egentlig konklusion.

32-årige Lionel Messi, står noteret for 828 kampe, hvor han har bidraget med 672 mål, samt lavet 274 assist. 34-årige Cristiano Ronaldo, er noteret for 974 kampe, hvor portugiseren har opnået 700 mål, samt bidraget med 219 assist.





MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER