Fodbold nyheder

Torsdagens engelske rygter

Af Daniel Fisker

Tottenham er måske interesseret i en Christian Eriksen-byttehandel, Manchester United har planer om at købe seks spillere i løbet af de næste to transfervinduer, mens Arsenal har sendt et bud til Real Madrid med henblik på et januar-køb.

Article image

Tottenham pønser måske på en plan, som går ud på at bytte den danske stjernespiller Christian Eriksen ud med Real Madrid-kreatøren Isco i januar-transfervinduet. (El Desmarque)

Arsenal-playmakeren Mesut Özil insisterer på, at han ikke forlader ”The Gunners”. Den tidligere tyske landsholdsspillers kontrakt løber frem til 2021. (Athletic)

Arsenal har efter sigende budt på Real Madrid-kantspilleren Lucas Vazquez, som de er interesseret i at købe i januar-transfervinduet. (El Desmarque)

Manchester United har planer om at købe seks spillere i løbet af de næste to transfervinduer. Disse spillere indbefatter blandt andre Olympique Lyon-angriberen Moussa Dembele, Atlético Madrid-midtbanespilleren Saul Niguez og Leicester City-midtbanespilleren James Maddison. (Mail)

Manchester United er interesseret i Real Madrid-midtbanespilleren Toni Kroos. Real Madrid vil i den forbindelse forsøge at få Paul Pogba til gengæld i forbindelse med en eventuel handel. (Bild)

Inter overvejer at forstærke offensiven med Chelsea-angriberen Olivier Giroud. Alexis Sanchez, som er lejesvend i klubben, står således overfor en langvarig ankelskade. (Calciomercato)

Manchester City-angriberen Sergio Aguero kørte galt i sin bil – en Range Rover Sport til over en million kroner – da han var på vej til træning. Den argentinske angriber kunne dog gå uskadt fra ulykkestedet. (Mail)

Newcastle United vil tilbyde en femårig aftale til den 19-årige midtbanespiller Matty Longstaff, som ellers har kontraktudløb til sommer. (Mail)

Leicester City, West Ham og Valencia forsøgte alle at hente Arsenal-midtbanespilleren Mohamed Elneny i løbet af sommerens transfervindue, før den 27-årige egypter skiftede til tyrkiske Besiktas. (Leicester Mercury)

Den tidligere Manchester United-anfører Paul Ince har løftet sløret for, at han ikke forstår, hvad der sker med klubben. Han forudser ydermere, at Manchester United kan ende i den nederste halvdel af Premier League-tabellen denne sæson. (Talksport)

Den tidligere Tottenham-træner Clive Allen har løftet sløret for, at han engang blev bremset i at slå Arsenal-manageren Arsene Wenger af målmanden Carlo Cudicini. (Mail)

Premier League er modstandere af at reducere antallet af hold, som via en god placering i hjemlandet kan kvalificere sig til gruppespillet i Champions League. Det vil det engelske fodboldagentur slå fast i denne uge, når mere end 150 klubber fra hele Europa mødes for at drøfte sagen. (Telegraph)

Leeds United holder et vågent øje med den 19-årige Chelsea-forsvarer Reece James, som de håber på at kunne hente til klubben på en lejeaftale i januar-transfervinduet. (Football Insider)

Chelseas 18-årige skotte Billy Gilmour har bedt om at blive udlejet, men det har klubbens nye manager Frank Lampard afvist. (Sun)

Angriberen Eddie Nketiah har understreget, at hans hattrick for det engelske U21-landshold viser, at han fortjener at starte inde for Leeds, som han er udlejet til fra Arsenal. (Independent)

Everton holder et vågent øje med Bolton-duoen Ronan Darcy og Dennis Politic. (Football Insider)

Chelsea-midtbanespilleren Christian Pulisic var så ked af at blive udskiftet i USA-landskampen mod Canada, at han på bænken brød ud i tårer. (Mirror)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik