Torsten Brix

Schmeichel om Schmeichel

Farmand roser Kasper efter unik redning i slutminutter af lørdagens vigtige kamp imod Schweiz…
- Der var to ting, der gjorde forskellen. Den ene var, at Yussuf Poulsen scorede, og den anden var, at Kasper havde nogle redninger på vigtige tidspunkter og specielt i det 94. minut. Sådan nogle kampe skal man en gang imellem have som målmand. Det havde han i dag…

Sådan siger Peter Schmeichel i dagens udgave af Jyllands-Posten efter sønnen Kasper havde spillet en helt igennem fantastisk kamp imod Schweiz, og blandt andet havde en fantastisk redning i overtiden, da Thomas Delaney var tæt på at lave selvmål.

- Altså lige indtil det 94. minut. Når der kommer sådan en fantastisk bold ind i feltet, så bliver den måske snittet af en. Så er du som målmand nødt til at vente derinde, for du kan ikke komme ud til den, og så rørte Thomas Delaney den med hovedet, så den pludselig ændrede retning. Det var virkelig en fantastisk redning, slår Peter Schmeichel fast.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER