Fodbold nyheder

Hareide - og grundstammen

Af Torsten Brix

Den danske landstræner kigger tilbage på starten som træner…

- Man er nødt til straks at finde en grundstamme at spille med. Jeg studerede Olsen-landsholdet i en række kampe og fandt hurtigt ud af, hvem jeg skulle bruge.

Sådan siger den danske landstræner til Politiken og forklarer samtidigt, hvordan hans grundstamme skulle se ud på det danske landshold. Han påpeger, at stammen stort set har været den samme siden første kamp imod Island i Herning tilbage i 2016.

- Jeg skulle bruge en dygtig målmand, en forsvarschef, en midtbanegeneral og en god topangriber. Det var Kasper Schmeichel, Simon Kjær, Christian Eriksen og dengang i 2016 Nicolai Jørgensen.

- Vi træner koncentreret i de få dage, der er til rådighed før landskampene. Der er tryghed ved at have en fast stamme på holdet, og at spillerne ved, hvad det handler om. Hvilke aftaler vi lægger vægt på skal holdes defensivt og offensivt. Og de spillere, der er på bænken, skal vide, hvad de skal gøre, når de kommer ind. Tryghed og kontinuitet. De er inde i systemet, kender den måde, vi gør tingene på. De har tiltro til, at vi gør det rigtigt.


Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik