Fodbold nyheder

- Det er helt klart, at jeg er hentet ind som en presbold til Pickford…

Af Torsten Brix

Jonas Lössl er Evertons nr. 1, men spilletid er der ikke kommet mere af, og det virker heller ikke til at være på trapperne.

- Det er helt klart, at jeg er hentet ind som en presbold til Pickford…

Sådan siger Jonas Lössl til Premier League-magasinet. Den danske målmand har fået trøje nr. 1 i Everton, men det er ikke blevet til spilletid i denne sæson. For udover den engelske landsholdsmålmand Jordan Pickford så råder Everton også over hollandske Maarten Stekelenburg, men alligevel har Lössl store ambitioner.

- Mit mål er at komme til at spille, og hvis det ikke er tilfældet, skal det være fordi, Jordan Pickford gør det rigtig godt. Vi skal have godt målmandsspil i Everton, uanset hvem af os, der står. Man kan godt se, at Stekelenburg har prøvet meget og har haft en fantastisk karriere. Han er en, jeg ser op til og husker fra eksempelvis VM 2010, hvor han og Holland kom i finalen, siger Jonas Lössl og afslutter:

- Manageren har lagt op til, at det er en åben kamp, og jeg har helt sikkert tænkt mig at vise mig fra min allerbedste side. Jeg er ikke taget til Everton for at få en velbetalt retrætepost, hvor jeg læner mig tilbage og hæver en god løn…

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik