Torsten Brix

AGF-boss om islandsk sportskultur

Hvad er det, som de kan på Island?
Til VM besejrede Island den store fodboldnation England, selvom der ikke bor flere mennesker på vulkanøen, end der gør i Århus. Netop i ”Smilets by” har AGF-sportsdirektør Peter Christiansen god erfaring med islandske spillere, som han beskriver på følgende måde i Jyllands-Posten:

- De har et stort konkurrencegen. Det er næsten, som om de har et behov for at vinde. Det sidder dybt i dem, at de skal lykkes. Når man stiller krav til en islænding, så mener de ikke, det er unaturligt store krav. De kigger ikke på træneren og spørger, hvorfor skal jeg gøre det?

- Grundlæggende tror jeg, det handler om, at de kommer fra en ø, der ligger isoleret. De har en indre motivation, en stor sult. Det har jeg oplevet mange gange med islændinge. Jeg ved ikke, om de er født som overlevere fra naturens side. Men de besidder en robusthed, som gør, at de ofte klarer sig fint i professionel sport. Der er selvfølgelig undtagelser, men jeg er ikke stødt ind i ret mange…

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER