Fodbold nyheder

Fossum:
AaB har et godt omdømme

Af Johan Martinsen

AaB's nyerhvervelse Iver Fossum roser klubbens omdømme og trup i forbindelse med skiftet til det nordjyske.

Article image

AaB hentede fredag den 23-årige norske landsholdsspiller Iver Fossum fra tyske Hannover 96 på en kontrakt løbende til sommeren 2023. Nordmanden, der har erfaring fra landsholdet og Bundesligaen, er glad for valget af AaB som ny arbejsgiver.

- Jeg har selvfølgelig forhørt mig i fodboldmiljøet, hvor AaB har et godt omdømme – både på det menneskelige plan, men også i forhold til at spille attraktivt, og det har jeg haft stor lyst til at blive en del af. Min ambition er hurtigst muligt at bidrage til holdet, så vi kan opnå vores målsætninger, og jeg har fulgt de seneste par kampe og synes, vi har en stærk trup, udtaler Iver Fossum til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Samtidig skal jeg også udvikle mig personligt både på og uden for banen, og jeg glæder mig meget til at komme i gang.

Iver Fossum har fået tildelt trøjenummer 8.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik