Mikkel Overgaard

Premier League vender tilbage!

Den engelske liga er tilbage fredag aften, hvor danske Teemu Pukki gæster Anfield Road og Liverpool i første kamp i Premier League-sæsonen 2019/20.
Sturridge, Moreno og Mignolet er de vigtigste spillere, som har forladt Liverpool og dermed virker kontinuiteten til at kunne fortsætte for sidste sæsons mesterskabskandidater. Liverpool skal ud og jagte titlen i Premier League efter Manchester City snød dem på målstregen sidste sæson.

Liverpool kommer med flere spillere, som har været til Copa America og derfor først er kommet sent tilbage til klubben. Ikke desto mindre har holdet spillet Community Shield mod Manchester City og viste gode takter, som man kendte dem i sidste sæson. Klopp viste stadig, at der ikke findes noget mæthed hos Liverpool, hvor alle spillerne vil gøre alt for at slutte til tops i Premier League.

Norwich har haft en pre-season, som har været både op og ned. Klubben har fastholdt manager Daniel Farke, der har en lidt vild fortid, blot som træner for Lippstadt og Borussia Dortmunds U23-hold. Ikke desto mindre har han skabt en unik spillestil og fightervilje hos kanariefuglene.

Et Norwich-mandskab der også bringer den tidligere Brøndby-angriber Teemu Pukki, som var fast bomber i sidste sæson i Championsship, hvor det som så også før vil være spændende at følge, hvorvidt han kan begå sig den bedste engelske række.

Kampens profil
Mohamed Salah står foran endnu en sæson, hvor han skal bevise sig og vise, hvorfor han er blandt de bedste angribere i Premier League. Med et relativt lavtstående Norwich-mandskab vil han blive en væsentlig faktor for at finde de små rum, der kan føre Liverpool på sejrskurs. I Salahs 105 kampe for Liverpool har han scoret 71 mål.

Kampens resultat
Liverpool må anses som storfavoritter til dagens opgør, men eftersom det er sæsonens første kamp, kan der også være nogle nerver, der skal rystes af og rutine der skal læres. Derfor tror Indkast.dk, at hjemmeholdet Liverpool vinder 2-0 på Anfield Road i en pligtsejr i sæsonens åbningskamp.


Forventet startopstillinger
Liverpool (4-3-3)
Alisson;
Alexander-Arnold, Gomez, Van Dijk, Robertson;
Fabinho, Henderson, Wijnaldum;
Salah, Origi, Firmino.

Norwich (4-2-3-1)
Krul;
Aarons, Hanley, Godfrey, Byram.
Trybull, Vrancic.
Buendia, Stiepermann, Hernandez.
Pukki.

Kampen spilles fredag kl. 21.00 og kan ses på Viaplay eller Xee.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER