Stefan Lindahl

Maldini forklarer Milans transfer-planer

I dag præsenterede AC Milan to nye spillere på en pressekonference. Milan-direktøren Paolo Maldini forklarede på konferencen også Milans planer på markedet.
Tidligere i dag blev Rade Krunic og Theo Hernandez præsenteret som nye AC Milan-spillere. På pressekonferencen fortalte klubbens direktør Paolo Maldini om Milans planer på sommerens transfermarked:

- Modric (Luka Modric, Real Madrid, red.)? Vi har aldrig forhandlet om ham. Vi kigger efter unge spillere, store profiler og erfarende spillere, der kan hjælpe dem med at udvikle sig. En profil som Modric ville være perfekt, men vi har aldrig forhandlet om ham.

- Vi er trængte på enkelte pladser. Når man kigger på kvalitetsspillere, så koster de. Vi har mange spillere i kikkerten. De er stærke og med forskellige kompetencer. Vi må ikke forhaste os fordi, vi vil gerne undgå at lave fejl. Der er gode spillere på nedrykkede hold ligesom, at der er gode spillere på top-hold.

- Vi må huske, at vi har spillere, der endnu ikke er kommet tilbage endnu, og som stadig er en del af truppen. Milans markedsidé er at forbedre holdet. Fire midtbanespillere har forladt os, og det er dér, at vi skal forstærke os.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER