Stefan Lindahl

Roma vinder kampen om “Viola-profil”

Ifølge adskillige italienske medier har Roma vundet kampen om Fiorentinas Jordan Veretout.
Ifølge flere italienske medier, heriblandt Sky Sport Italia og Il Tempo, har Roma vundet kampen om Fiorentina-franskmanden Jordan Veretout. Midtbanespilleren har siden transfervinduet åbnede været rygtet flere forskellige Serie A-klubber.

Især AC Milan og Napoli har også vist interesse. Førstnævnte fik angiveligt, i starten af ugen, et bud afvist på Veretout, og nu ligner Roma altså den nye arbejdsgiver.

Den 26-årige franskmand bliver efter sigende lånt ud til Roma i den kommende sæson for 7,5 mio. kroner, og så er der hæftet en købsoption på spilleren på 122 mio. kroner. Derudover er der nogle bonusser i kontrakten på 15 mio. kroner. Derfor kan den totale pris for spilleren blive 145 mio. kroner.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER