Fodbold nyheder

Trippier-skifte kan være første af mange

Af Mikkel Overgaard

Den engelske landsholdsspiller Kieran Trippiers skifte til den spanske storklub Atletico Madrid kan være den første af mange for den engelske klub Tottenham.

Kieran Trippier har færdiggjort et opsigtsvækkende skifte til Atletico Madrid fra Tottenham i en aftale, som skulle koste den spanske storklub omkring mindst 160 millioner kroner. Den engelske forsvarsspiller har haft over 100 kampe gennem sine fire sæsoner hos Tottenham efter, at han skiftede fra Burnley.

Den dygtige forsvarsspiller skal dermed fra næste sæson tørne ud på Wanda Metropolitano. Den 28-årige englænder har haft en fantastisk sæson, hvor han havde ytret sig om, at fremtiden hos Tottenham var usikker. Manager Mauricio Pochettino har også vidst at fremtiden for forsvarsspilleren var usikker, idet den argentinske manager er ved at skabe et nyt kapital for det nordengelske hold, hvor en del spillere kan være på vej væk.

Især Vincent Janssen, Danny Rose og Georges-Kevin Nkoudou står også til at forlade klubben efter, at ingen af de nævnte spillere er draget med klubben til Singapore på en træningsturnering. Dermed kan den engelske storklub stå til at miste både Kieran Trippier og Danny Rose, der begge startede i sidste sæsons Champions Legaue-finale. Også Christian Eriksen rygtes mod det spanske, hvor begge Madrid-klubber er ude efter danskeren.

I hvert fald bliver det spændende at følge Tottenhams udvikling i dette transfervindue og hvordan holdet skal formes til næste sæson.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik