Fodbold nyheder

Ny Premier League-manager langt fra favorit

Af Mikkel Overgaard

Premier League-klubben Newcastle har ansat Steve Bruce, som klubbens nye manager fra den kommende sæson, men det er kommet frem, at han langt fra var favorit til jobbet, hvis man spørger klubben selv.

Steve Bruce var ikke engang i top-10 til jobbet som ny manager for Newcastle, selvom det endte med at blive ham, som kunne blive præsenteret som ny manager i Newcastle. Den engelske manager var dog selv yderst tilfreds og utrolig stolt over at få chancen som manager i Premier League-klubben.

Ifølge Sky Sports skulle Newcastles nye manager blot have været den ellevte i rækken over ønskede kandidater.

De managers som Newcastle helst ville have haft:

1. Jose Mourinho
2. Mikel Arteta
3. Patrick Vieira
4. Roberto Martinez
5. Sean Dyche
6. Sam Allardyce
7. Garry Monk
8. Chris Hughton
9. Eddie Howe
10. Mark Hughes

Dog endte det med at blive den 58-årige englænder, som kunne blive præsenteret i klubben. Trods ikke at være en populær herre i byens nærmiljø, hvor også en del af fansene har ytret utilfredshed over den nytilkomne manager.

Steve Bruce har skrevet en treårig aftale med Newcastle, hvor han kommer fra et manager-job hos Sheffield Wednesday. Dermed er han også blevet den tiende manager under Mike Ashley i Newcastle.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik