Fodbold nyheder

Tuchel om Neymar:
Jeg vidste det

Af Daniel Fisker

Paris Saint-Germain-træneren Thomas Tuchel har længe vidst, at Neymar ønsker at forlade den franske hovedstadsklub.

Article image

Neymar gjorde det efter sigende klart over for Paris Saint-Germain, at han ønsker at forlade den franske hovedstadsklub, da han mandag aften mødtes med Leonardo, som er sportsdirektør i PSG.

Nu har PSG-træneren Thomas Tuchel også kommenteret på transfersagen om Neymar. Den tyske træner har således løftet sløret for, at han har vidst, at Neymar har ønsker at forlade Paris, siden sidste måned – altså før Neymar ikke vendte tilbage til træningsbanerne i Paris til tiden.

- Jeg er altid skuffet, når en spiller kommer for sent tilbage, men det er et overstået kapitel mellem os. Nu er det en sag mellem klubben og Neymar, udtaler Thomas Tuchel ifølge Sky Sports.

- Jeg vidste, at han ønsker at forlade klubben, før Copa America gik i gang, men det er en sag mellem klubben og spilleren.

- Jeg er træneren, han er min spiller. Hvis han er i omklædningsrummet, så er han min spiller, og så arbejder jeg med ham.

Sky Sports rapporterer, at Paris Saint-Germain har forsøgt at overbevise Neymar om at blive i klubben. meget kunne dog tyde på, at den brasilianske superstjerne fortsat forhandler med FC Barcelona om en retur til sin gamle klub.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik