Fodbold nyheder

Solskjær vil ikke made Sanchez

Af Torsten Brix

Hvordan bliver Manchester United-angrebet i den kommende sæson?

Article image

For øjeblikket er det meget tvivlsomt, hvor Manchester United-angriberne Romelu Lukuka og Alexis Sanchez fortsætter karrieren, men i dagens udgave Daily Mail svarer manager Ole Gunnar Solskjær en smule kryptisk om deres fremtid:

- Hvis vi sælger nogle spillere, så vil vi erstatte dem.

Umiddelbart bliver det ikke så svært at erstatte Sanchez, der i de sidste 18 måneder blot har lavet fem mål i 45 kampe. Den 30-årige angriber fra Chile er ikke med United på deres træningslejr, da han har fået ekstra ferie, efter han har været til Copa America. Men er han og Lukaku i klubben, når sæsonen starter om fire uger? Og kommer Sanchez tilbage til sit tidligere niveau?

- Jeg skal hjælpe ham, men jeg kan ikke made ham. De skal udnytte deres chancer. Jeg forventer, at han er tilbage i truppen til træningskampene imod Kristiansund (den 30. juli, red) eller AC Milan (fire dage senere, red).

I forhold til at ”made” spillerne slog Solskjær samtidigt fast, at der er kommet en intern disciplinær straf til Jesse Lingard, efter han har postet en sjofel video fra et luksushotel – på Snapchat.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik