Fodbold nyheder

Officielt:
Everton på indkøb i Manchester City

Af Daniel Fisker

Everton har hentet Fabian Delph til klubben på en treårig kontrakt.

Article image

Everton har forstærket midtbanen med den nu forhenværende Manchester City-spiller Fabian Delph, som allerede har sluttet sig til sine nye holdkammerater Evertons træningslejr i Schweiz.

Den tidligere Aston Villa-spiller, som har spillet 20 engelske landskampe, var en del af Englands VM-trup, mens han også var en del af den trup, som for nylig spillede de såkaldte UEFA Nations League Finals.

Den 29-årige englænder spillede 22 kampe i Manchester Citys succesfulde 2017/18-sæson, men udsigten til spilletid har siden været begrænset. Nu så det endda ud til, at udsigten til spilletid ville blive yderligere begrænset af, at Manchester City har købt Rodri i Atlético Madrid.

- Jeg ønskede at spille mere fast. Muligheden for at komme til Everton og spille var for god til at sige nej til, udtaler Fabian Delph til Evertons officielle hjemmeside.

Everton betaler op til 85 millioner kroner for Fabian Delph, som havde et år tilbage af sin kontrakt med Manchester City.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik