Fodbold nyheder

Avis: Maguire til United-lægetjek

Af Klaus Jensen

Den eftertragtede englænder skulle være tæt på at få Old Trafford som sin nye hjemmebane.

Harry Maguire har angiveligt bedt Leicester City om at få lov til at skifte til Manchester United. Nu ser den 26-årige midtstopper så ud til at få sin vilje.

The Sun meddeler, at de to klubber er blevet enige om en samlet transfersum på 665 millioner kroner.

Dette betyder ifølge avisen, at Maguire i løbet af mandag flyver til Manchester for at gennemgå det obligatoriske lægetjek med United.

Maguire står dermed til at blive verdens dyreste forsvarsspiller. Han overtager prædikatet fra Virgil van Dijk, der for halvandet år siden blev hentet til Liverpool for 624 millioner kroner.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik