Fodbold nyheder

Chok: Frisparkslegende ramt af kræft

Af Simon Henneberg

Bologna-træneren Sinisa Mihajlovic har fået konstateret leukæmi.

Sinisa Mihajlovic var i sin aktive karriere ikke mindst kendt for at tage kampen op mod målmændene, når han skulle forsøge at score på direkte frispark. Nu har Bologna-træneren fået en langt større og alvorligere kamp at udkæmpe. Det, der virkede til at være en omgang feber, viste sig nemlig at være leukæmi.

- Jeg havde feber, og lægen troede ikke, at det var det, da hun ved, at det ikke ville forhindre mig i at tage til træning før sæsonen. Hun forsøgte at tro på mig. Jeg fortalte hende, at jeg havde feber, men vi skulle tage en anden test. Den viste leukæmi, lyder det ifølge BT.dk fra Sinisa Mihajlovic.

Den 50-årige serber udtaler yderligere, at han er meget motiveret for at tage kampen op mod sygdommen, og at han derfor ikke kan vente med at komme i gang med behandlingen.

Bolognas direktør, Walter Sabatini, har meldt ud, at man agter at fortsætte med Mihajlovic som træner.

I sin aktive karriere spillede frisparkseksperten for store klubber som Røde Stjerne Beograd, AS Roma, Sampdoria, Lazio og Inter. Som forsvarsspiller formåede han at score hele 38 mål i 315 Serie A-kampe. Heriblandt et frisparkshattrick i sin Lazio-tid.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik