Fodbold nyheder

Dal Hende: Jeg har spillet min sidste kamp for FCM

Af Simon Henneberg

Marc Dal Hende lægger ikke skjul på, at han stærkt regner med at skifte til en udenlandsk klub i løbet af sommeren.

Det har efterhånden længe været kendt, at FC Midtjyllands venstre wingback Marc Dal Hende er på udkig efter et udlandseventyr. Den målfarlige spiller regner da også med, at han har spillet sin sidste kamp for ”Ulvene”.

- Jeg har en aftale med FC Midtjylland om, at jeg formodentlig har spillet min sidste kamp for dem, lyder det til TV3 Sport.

Dal Hende, der udelukker et skifte til Norge eller Sverige, erkender imidlertid også, at intet er sikkert i fodboldverden.

- Vi kender selvfølgelig den her verden. Og man kan ikke altid regne med noget, så vi skal lige have alting på plads, før jeg melder mig helt ud.

Spilleren med udlandslængsel har scoret 21 mål i 72 kampe for FCM. Tidligere har han også optrådt for Viborg FF, AB, SønderjyskE og FC Vestsjælland.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik