Fodbold nyheder

Medie: Lazio tæt på Vavro

Af Bertram Christensen

Italienske Tuttomercatoweb skriver, at FCK-spilleren er på vej til Italien.

Ifølge det italienske medie Tuttomercatoweb har Watford fået afvist et bud på små 75 millioner kroner fra FC København på klubbens slovakiske forsvarsspiller Denis Vavro.

Ifølge mediet skulle FCK ønske omkring 15 millioner kroner mere, end hvad Watford var villige til at betale. Det italienske medier skriver videre, at Lazio også skulle være interesserede i den 23-årige slovak, men italienerne er heller ikke villige i at lægge de 90 millioner kroner, som FCK angiveligt ønsker.

Lazio mener dog, at Vavro skulle foretrække et skifte til den italienske hovedstad, og derfor håber Serie A-klubben, at FCK skulle være villige til at sænke klubbens pris, hvis Vavro gerne vil til Lazio.

Uanset om FCK får 75 eller 90 millioner kroner, vil det være en god profit, efter den danske mestre betalte 10,5 millioner kroner for Vavro i 2017.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik