Fodbold nyheder

Cavani om Neymar: Jeg har ingen idé

Af Daniel Fisker

Edinson Cavani kommenterede Neymars fremtid, da han havde scoret sejrsmålet i Copa America-kampen mod Chile.

Edinson Cavani deler som bekendt omklædningsrum med Neymar i Paris Saint-Germain – i hvert fald så længe det varer. Det betyder dog ikke, at landsholdsangriberen fra Uruguay har en særlig viden om, hvor den brasilianske superstjerne havner, når transfervinduet åbner.

Den 32-årige angriber bliver ofte spurgt ind til Neymars fremtid. Det var også tilfældet, da Uruguay havde slået Chile i Copa America.

- Jeg har ingen idé om, hvad der skal ske med Neymar, men jeg ønsker ham kun det bedste, som jeg har sagt gentagende gange før, udtaler Edinson Cavani ifølge beIN Sports.

- Jeg snakkede ikke med ham om hans situation, da vi var i Frankrig. Vi snakker ikke sammen nu – vi har overhovedet ikke snakket sammen under Copa America.

- Han ved præcis, hvad han skal gøre i forhold til sin fremtid. Jeg ved, at det måske er en svær tid for ham.

- Neymar har karismaen og kapaciteten til at blive ved med at udvikle sig i sin karriere. Jeg håber, at han kommer sig hurtigt, så han kan blive ved med at have succes.

- Det bedste for alle er, hvis han kommer sig hurtigst muligt. Neymar må vokse sig stærkere og ellers efterlade alt, hvad der eller er sket med ham bag sig.

Hvad angår Edinson Cavanis egen fremtid, så understreger angriberen, at han er stolt af at være en del af Paris Saint-Germain.

- Jeg har snakket med journalister og klubben om min fremtid, før jeg kom til Brasilien. Jeg er stolt af at være en del af Paris Saint-Germain.

- Mit håb er at kunne slutte min kontrakt her. Jeg ville elske at spille for min klub i næste sæson.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik