Fodbold nyheder

Sky: de Ligt vælger Juventus

Af Bertram Christensen

De italienske mestre kommer angiveligt til at betale lidt over en halv milliard kroner for forsvarsspilleren.

Matthijs de Ligt er blandt verdens mest eftertragtede fodboldspillere lige nu. Den 19-årige Ajax-kaptajn tog hele verden med storm, da han ledte Ajax helt frem til Champions League-semifinalen og slog hold som Real Madrid og Juventus ud på vejen.

Sidstnævnte skulle, ifølge Sky Sports, være klubben, som lander den talentfulde forsvarsspillers underskrift. Klubber som Manchester United, PSG og Barcelona skulle også være interesserede, men skal man tro det engelske medie, bliver det altså Juventus, som sikrer sig hollænderen.

Prisen på den unge mand skulle være 517 millioner kroner, mens de personlige forhold endnu ikke er forhandlet på plads. I Juventus skal han konkurrere med spillere som Giorgio Chiellini, Leonardo Bonucci og Daniele Rugani om spilletid.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik