Fodbold nyheder

Avis: Manchester City byder på Napoli-stjerne

Af Daniel Fisker

La Gazzetta dello Sport rapporterer, at Manchester City har gjort alvor af interessen i Kalidou Koulibaly og sendt et konkret bud til Napoli.

La Gazzetta dello Sport rapporterer, at Pep Guardiola er ivrig efter at få fingrene i Napoli-forsvarsstjernen Kalidou Koulibaly, fordi han ser den senegalesiske forsvarsgeneral som en erstatning for Vincent Kompany.

Koulibaly, som har fire år tilbage af sin kontrakt med Napoli, er en af de absolut bedste midterstoppere i verden, hvorfor det efter al sandsynlighed vil kræve en rekordsum at få den 27-årige forsvarsgeneral til Manchester.

Napoli-præsidenten Aurelio De Laurentiis har tidligere gjort det klart, at Napoli ikke er interesserede i at sælge Koulibaly, mens det under alle omstændigheder kommer til at kræve et bemærkelsesværdigt bud, hvis Manchester City skal have en chance.

Der står dog tilsyneladende en dør på klem for Manchester City, fordi Napoli-træneren Carlo Ancelotti efter sigende ser AS Roma-forsvareren Kostas Manolas som en potentiel erstatning for Koulibaly, mens Ancelotti også er interesseret i at skaffe penge til James Rodriguez.

Kalidou Koulibaly har under alle omstændigheder en frikøbsklausul på 1,115 milliard kroner, som dog først bliver aktiveret i sommeren 2020.

La Gazzetta dello Sport løfter sløret for, at Manchester City i første omgang har budt 710 millioner kroner for Kalidou Koulibaly.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik