Fodbold nyheder

Sky: Uniteds Wan-Bissaka-bud afvist

Af Bertram Christensen

United skulle angiveligt have budt i underkanten af 420 millioner kroner for backen.

Den 21-årige Crystal Palace-back, Aaron Wan-Bissaka, var en af den seneste Premier League-sæsons helt store oplevelser. Den unge englænder var en af de bedste forsvarsspillere i Premier League, og den slags kaster interesse af sig.

Langt de fleste rygter går på, at Manchester United skulle være meget interesseret i at hente Wan-Bissaka. Det bliver dog ikke nogen billig fornøjelse. Ifølge Sky Sports skulle United have budt lige i underkanten af 420 millioner kroner, hvilket dog skulle være blevet afvist.

Buddet var delt op, så 293 millioner ville blive betalt med det samme, mens der skulle være klausuler for 125 millioner kroner. Sky Sports skriver, at hvis United vil gøre sig forhåbninger om at hente Wan-Bissaka, skal klubben hoste op med alle pengene på én gang.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik