Fodbold nyheder

Würtz fortsætter i AaB

Af Torsten Brix

Klublegenden bliver en del af staben…

Rasmus Würtz har indstillet sin aktive karriere efter 487 officielle kampe for AaB, men vil i fremtiden alligevel blive en del af staben omkring Superligatruppen.

Würtz er i gang med en uddannelse inden for ledelse og coaching. Herefter starter han på et uddannelsesforløb omkring mentaltræning, og det bliver i forhold til sidstnævnte, at AaB i fremtiden skal bruge ham, fortæller AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde i en pressemeddelelse:

- Både Rasmus Würtz og vi har været meget interesserede i at fortsætte samarbejdet, og vi har i noget tid været enige om, at rollen som mental sparringspartner for vores trup vil være en optimal løsning, hvor Rasmus både kan bidrage og udvikle sig.

- Rasmus’ menneskelige kvaliteter kender vi, og så skal han i gang med en uddannelse inden for faget og oveni kommer hans enorme erfaring og lederegenskaber fra banen naturligvis som et kæmpe plus at have tilknyttet omkring holdet og truppen.


Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik