Fodbold nyheder

Pogba vil smile til racister

Af Tobias Tange

Den bedste måde at kæmpe mod racisme i fodbold er at smile til dem, mener Paul Pogba.

Racismen er desværre blevet mere og mere udbredt i fodbold. Der var flere tilfælde af det i sidste sæson, hvor det blandt andet gik ud over store stjerner som Raheem Sterling og Pierre-Emerick Aubameyang.

Hvordan spillerne skal håndtere det er et svært spørgsmål. Manchester Uniteds Paul Pogba har dog fundet på en unik løsning, som åbenbart virker for ham.

- Jeg ved ikke, om de er racistiske, dumme eller bare vil have en til at spille godt. Jeg hører mange ting, men jeg reagerer ikke. Jeg smiler bare, siger Pogba til LifeTimes og fortsætter.

- Du forlader ikke banen, hvis du vil spille. Du spiller og forsøger at score og vinde for dit hold, og så er det det. Livet går videre, og efter kampen kommer de og beder om et billede med dig.

Den karismatiske franskmand fortæller yderligere, at han har oplevet at blive udsat for racisme mens han spillede i Italien.

Siden da er han, som alle nok ved, skiftet hjem til Manchester United, hvor han har spillet 135 gange og scoret 31 gange.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik