Fodbold nyheder

- Gudskelov jeg vandt titlen dér

Af Silas Stage

Når Robin van Persie ser tilbage på karrieren, er der særligt en ting, der glæder ham.

Robin van Persie har næsten prøvet alt i sin 17-årige karriere som professionel fodboldspiller – også flere gange, men der er særligt et enkelt ting, som hollænderen altid vil huske tilbage på. Premier League-titlen med Manchester United fra 2013 som den flyvende hollænder vandt i sin første sæson med Manchester-klubben.

- Gudskelov jeg vandt titlen dér! Det var målet. I det første år faldt alle ting på plads, og det var helt specielt, fortalte Robin van Persie til BBC Sport.

- Jeg fik halvdelen af de (målscorende) chancer i Manchester United, som jeg fik året før med Arsenal, og jeg scorede næsten det samme antal mål. Så ved du bare, at det går din vej

Forinden eventyret i Manchester United havde van Persie spillet syv sæsoner i Arsenal, hvor det eneste sølvtøj der blev hevet hjem i skabet, var i 2005, hvor London-klubben hev FA Cup-titlen hjem. Men det var ikke blot Manchester-klubbens historie og evne til at vinde mesterskaber, der tiltrak der målfarlige hollænder. Det er i ligeså høj grad manden bag succesen, nemlig Sir Alex Ferguson.

- Han var en af de vigtige årsager til at jeg skiftede, men jeg ville også gerne spille med ordentlige, rigtige mænd som Rio Ferdinand og Nemanja Vidic. Over årene har jeg spillet med noget ordentlige, modne fodboldspillere som Henry og Bergkamp – men det var også en årsag til at skifte til United.

Robin van Persie nåede i sin lange karriere at spille 594 klubkampe og kvitterede med 274 mål og 98 assists. Det har blandt andet kastet to topscorer-priser i Premier League og en titel som årets spiller ligeledes i Premier League.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik