Fodbold nyheder

Sport: Barca giver De Ligt ultimatum

Af Tobias Tange

Catalanerne vil ikke tilbyde den unge hollænder helt så mange penge som andre klubber, men de håber alligevel på ham.

Mathijs de Ligt er en ung mand af en helt speciel støbning. Og så er han også fantastisk dygtig til at spille fodbold. Derfor er han en af verdens mest eftertragtede fodboldspillere.

Alle de store klubber er blevet kædet sammen med hollænderen, selvom det dog har virket som om, at lige præcis en klub har været mest tilbøjelige til at ende op med ham. Det har nemlig virket som om, at De Ligt vil slutte sig til sin holdkammerat, Frenkie De Jong, hos FC Barcelona.

Men nu kan der måske komme skår i den plan, fordi ifølge det catalanske medie, Sport, har Blaugrana givet den unge hollænder et ultimatum. Hollænderen er nemlig ifølge mediet ude på at få den spanske klub til at matche de løntilbud, som han får fra andre store klubber. Men det vil de ikke.

De vil nemlig ikke ændre det sidste kontrakttilbud, som de har sendt ham. Enten skal han acceptere det eller ikke skifte til Barcelona.

Selvom De Ligt kun er 19 år gammel, har han allerede haft en flot karriere i det hollandske. Han har spillet 117 kampe og fundet nettet 13 gange.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik