Fodbold nyheder

Top 5: De Ligt transferdestinationer

Af Jakob Hansen

Matthijs de Ligt er et af de varmeste navne i fodboldverdenen i øjeblikket. Derfor svirrer rygterne om den stærke midtstopper, og vi har lavet en top 5-liste over de fem mest sandsynlige destinationer for den unge hollænder.

Efter en fremragende sæson med Ajax er Matthijs de Ligt med stor sandsynlighed på vej væk fra Ajax. De Ligt er kun 19 år, men alligevel har han allerede bevist sig som en klassespiller, og står noteret for intet mindre end 77 kampe i den bedste hollandske række. Ligesom hans kollega Frenkie de Jong er forsvarsspilleren på vej væk fra Ajax, og mange havde forventet, at han ville følge i de Jongs fodspor og skifte til Barcelona efter denne sæson. Der er dog intet der er sikkert, og ting som de økonomiske aspekter kan komme i vejen for et skifte til Barcelona. Daily Mail skriver, at Barcelona måske ikke kan konkurrere med nogle af de andre klubber i forhold til pris og løn, og derfor er det altså fortsat åbent, hvor de Ligt ender med at tage hen. Nedenfor har vi lavet en top 5-liste over mulige destinationer for Matthijs de Ligt.


5. Manchester City
Grundet den høje pris virker et skifte til Premier League sandsynligt. Her er Manchester City som altid klar til at smide mange penge på bordet, og de Ligt vil da også passe godt ind i Guardiolas måde at spille fodbold på. Samtidig er han sikret en vanvittig løn i City, som Barcelona f.eks. ikke kan konkurrere med.


4. Liverpool
Liverpool vil være et naturligt skifte for Matthijs de Ligt. Ajax og Liverpool har på mange måder en spillestil som minder meget om hinanden, og de Ligt vil passe perfekt ind på Jürgen Klopps holdkort. Her kan han blive forsvarskollega med Virgil van Dijk, som også er hans forsvarkollega på det hollandske landshold. Et skifte til Liverpool er dog alligevel ret tvivlsomt, da de højest sandsynligt ikke vil bruge så mange penge i det kommende transfervindue.


3. Manchester United
United har over flere omgange været kædet sammen med de Ligt. Klubben skal ud og handle stort efter den indeværende sæson, og forsvaret er ingen undtagelse. Her har United i lang tid manglet en styrmand, og de Ligt vil være en fremragende transfer hertil. United har om nogen pengene til at købe de Ligt, men deres manglende deltagelse i Champions League tæller dog ret kraftigt ned.


2. Bayern München
Bayern München har været nævnt i forbindelse med de Ligt gennem længere tid. Tyskerne har tidligere været i tæt kontakt med Ajax, og samtidig har Ajax træner tidligere udtalt, at han ikke vidste, om de Ligt ville skifte til Barcelona eller Bayern. Det tyske mesterskabshold har pengene til at betale de Ligt, men spørgsmålet er om forsvarsspilleren vil til Bundesligaen, hvor Premier League og La Liga måske har højere prioritet?


1. Barcelona
Det mest vedvarende rygte er de Ligt til Barcelona. Spilleren selv har også udtalt sig positivt om den spanske klub, og har kryptisk udtalt, at det kunne være en mulighed at følge med hans ven (de Jong) til Spanien. Barcelona kan dog ikke konkurrere med mange af de andre klubber i forhold til lønkroner, og derfor kan man ende med at glippe muligheden. Man mangler ellers en ung forsvarsspiller, som kan følge i sporene på Pique, som efterhånden er blevet 32 år gammel. Spørgsmålet er så, om de Ligt vælger med pengene eller hjertet?

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik