Fodbold nyheder

Sky: Cech tager tilbage til Chelsea

Af Bertram Christensen

Når tjekken lægger handskerne på hylden, venter en rolle som direktør i London-klubben.

Efter 11 år som førstemålmand i Chelsea skiftede Petr Cech i 2015 til London-rivalerne fra Arsenal. Her har succesen ikke været ligeså stor som i Chelsea, og tjekken har meldt ud, at hans karriere er færdig efter sæsonen.

Nu mener Sky at have kendskab til Cechs fremtidsplaner. De skriver nemlig, at tjekken vender tilbage til Chelsea i en rolle som sportsdirektør.

Petr Cech opnåede 322 kampe for Chelsea og 124 for det tjekkiske landshold. I Chelsea-tiden blev det blandt andet til fire Premier League-titler og en triumf i Champions League i 2012.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik