Fodbold nyheder

Pellegrini bestemmer Arnautovic’ fremtid

Af Silas Stage

Fremtiden for West Ham-profilen er usikker forud for sommerens transfervindue.

West Ham-manageren Manuel Pellegrini har østrigske Marko Arnautovic’ fremtid i sin hule hånd. Sådan lyder det i hvert fald fra vicepræsidenten i London-klubben Karren Brady.

- Hvis han beslutter, at han vil beholde ham i klubben, og ønsker give han en ny kontrakt, som han gjorde for nogle måneder siden, så er det hvad der sker. Hvis han beslutter, at han vil have en spiller væk, så sker det, fortæller Brady til Sky Sports.

Marko Arnautovic var hovedpersonen i en stor transfersag i vinters, hvor West-ham-profilen meldte ud, at han ville væk så hurtigt som muligt, og at der angiveligt var et bud fra en pengestærk kinesisk klub. De spekulationer blev ikke til noget og blot to uger efter satte Arnautovic sin underskrift i bunden af en ny kontrakt med West Ham, der strækker sig helt frem til 2023.

Men det er ikke sikkert at østrigeren er en del af den Pellegrinis planer. Ifølge Karren Brady har bestyrelsen modtaget en liste med navne, der skal styrke truppen.

- Det ender aldrig; sidste sommer brugte vi mere end 800 millioner. Transfererne bliver altid klaret direkte mellem vores formand David Sullivan og manageren.

Marko Arnautovic har bidraget med elleve fuldtræffere og fire målgivende afleveringer i sæsonens 30 kampe, hvilket er flest af alle West Ham-spillere i denne sæson.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik