Fodbold nyheder

Kicker: Bayern vil hente City-tysker

Af Tobias Tange

Bayern München vil, ifølge Kicker, give Leroy Sané en udvej fra bænken i Manchester City.

Leroy Sané er en af de få spillere fra Manchester City, der ikke har haft en specielt god sæson. Tyskeren har fået set mange kampe fra bænken, for det er ikke blevet til specielt meget spilletid.

Derfor har der også været rygter om, at tyskeren skulle være på vej væk fra Manchester for at få mere spilletid. Der skulle da også være en række bejlere, mens det især er en retur til hjemlandet, der ligger i kortene.

Her er det de tyske mestre fra Bayern, som ifølge Kicker, har tyskeren som førsteprioritet til at erstatte Frank Ribery og Arjen Robben. Mediet erfarer også, at handlen virker meget muligt. Den lynhurtige kantspiller har to år tilbage af sin kontrakt, og The Cityzens vil derfor gerne sælge ham mens de stadig kan få mange penge for ham.

Den tidligere Schalke-spiller har ellers tidligere spillet mange kampe for Manchester City. Siden han kom til klubben i 2016 er det blevet til 131 kampe og 39 scoringer.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik