Obaida El-Itr

Allegri om afsked: Juves beslutning

Det var Juventus-ledelsen som tog beslutning om at stoppe samarbejdet, siger den italienske manager Massimiliano Allegri
Juventus offentliggjorde i fredags, at denne sæson bliver den sidste for Massimiliano Allegri som træner for ’Den gamle dame’. Den 51-årige italiener har stået i spidsen for klubben de seneste fem år, hvor det er lykkedes ham, at vinde Serie A fem gange og Coppa Italia fire gange.

Ifølge Allegri var der intet dramatisk i beslutningen om at stoppe samarbejdet. En beslutning som Juventus-ledelsen tog.

- Uheldigvis betød visse situationer, at vi ikke kunne gå hele vejen i denne sæson. Ledelsen og jeg har snakket og udvekslet ideer for, hvad der er bedst for Juventus, siger Allegri til Sky Sport Italia.

- Efter vores samtale evaluerede ledelsen situationen og besluttede, at det var bedst, jeg ikke fortsatte som træner.

Søndagens kamp mod Atalanta, bliver Allegris sidste i spidsen for de italienske mestre.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER