Fodbold nyheder

Bayern åbner forhandlinger med Sané

Af Obaida El-Itr

Ifølge engelske The Daily Record jagter de tyske giganter Manchester City-profilen.

De tyske giganter Bayern Munchen har angiveligt åbnet forhandlingerne med Leroy Sane, med henblik på et skifte til sommer. Bayern Munchen har, af Manchester City, fået lov til at forhandle med spilleren om de personlige vilkår, selvom den 23-årige tyskers kontrakt udløber i 2021. Det skriver den engelske avis The Daily Record.

Manchester City har tilbudt Sane en kontraktforlængelse, men den har kantspilleren afvist, og derfor ser Manchester City sig nødsaget til at sælge den unge offensivspiller, så han ikke forlader klubben på en fri transfer om to år. Citys sportsdirektør, Txiki Bergiristan, vil ikke risikere, at spillerens værdi falder, og derfor er den bedste løsning, at sælge ham til sommer for en god pris.

Den unge tysker skulle også selv være klar på et skifte, da han ikke længere kommer godt ud af det med manageren Pep Guardiola. Sane er kun startet inde i 21 kampe i denne sæson, og det forlyder ifølge avisen, at den spanske manager har været utilfreds med spillerens disciplin og defensive indsats.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik