Daniel Fisker

Optakt: Bayern München - Liverpool

En målløs ottendedelsfinale på Anfield har medført, at kampen om avancement til semifinalerne i Champions League fortsat et helt åben mellem Bayern München og Liverpool. ”The Reds” kan dog vise sig at have en lille trumf på hånden, fordi Bayern München ikke formåede at score et udebanemål på Anfield.
Kommentar:

Det er godt og vel tre uger siden, at Bayern München-mandskabet lagde vejen forbi Anfield. Den første ottendedelsfinale var dog en taktisk affære, som ikke bød på et eneste mål. Det kan man til gengæld ikke sige om de kampe, som den sydtyske storklub har spillet i mellemtiden. Først indkasserede Bayern München en 1-0-sejr over Hertha Berlin, dernæst er det blevet til en 5-1-sejr og en 6-0-sejr over henholdsvis Borussia Mönchengladbach og Wolfsburg.

Liverpool har til gengæld været involveret i yderligere to nulløsninger, siden den første ottendedelsfinale blev afgjort på Anfield. Derudover er Liverpools forspring i forhold til at vinde Premier League-mesterskabet blevet tilintetgjort – Manchester City har sågar erobret førstepladsen. Liverpool vandt ganske vist weekendens Premier League-kamp mod Burnley. ”The Reds” kom dog bagud allerede efter seks minutter, men det formåede Roberto Firmino og Sadio Mané at rode bod på med to mål hver.

Bayern Münchens 6-0-sejr i weekendens kamp mod Wolfsburg var medvirkende til, at ”Die Bayern”, som er forsvarende Bundesliga-mestre, erobrede førstepladsen fra Borussia Dortmund, som måtte nøjes med en 3-1-sejr over Stuttgart. Både Bayern München og Borussia Dortmund har i øjeblikket 57 point på kontoen. Bayern München har dog en målscore på +35, mens Borussia Dortmund har en målscore på +33.

Liverpool har kun tabt en enkelt kamp i den igangværende sæson – ganske vist på udebane. Det har dog begrænset Liverpools pointhøst i forhold til Manchester Citys pointhøst, at ”The Reds” har spillet syv kampe uafgjort. Bayern München har tabt fire kampe i den igangværende sæson – et enkelt af disse nederlag blev indkasseret på hjemmebane. ”Der FCB” har spillet tre kampe uafgjort i den igangværende sæson – samtlige gange på hjemmebane. Noget kunne dermed tyde på, at der er udsigt til endnu en uafgjort, når returkampen i München løber af stablen onsdag aften.

Karantæner og skader:

Liverpool må igen undvære en skadet Joe Gomez, mens forsvarskollegaen Virgil van Dijk nu har afsonet sin karantæne og er kampklar. Alex Oxlade-Chamberlain er også stadigvæk ukampdygtig. Niko Kovac må til returopgøret se bort fra Thomas Müller, som fortsat afsoner karantæne, mens Corentin Tolisso og Arjen Robben endnu en gang må se til fra sidelinjen. Joshua Kimmich fik desuden gult kort i den første ottendedelsfinale, hvilket har medført, at han skal afsone karantæne i returkampen.

Forventede startopstillinger:

Bayern München (4-2-3-1):



Liverpool (4-3-3):



Bud på kampens profil:

Sadio Mané havde de største chancer i den ellers taktiske ottendedelsfinale på Anfield. Den senegalesiske raket scorede desuden to mål i weekendens kamp mod Burnley. Derfor er der store chancer for, at Mané kan komme blive returkampens profil, hvis Liverpool formår at score et vitalt udebanemål. Bayern München var ganske vist mere eller mindre tandløse på Anfield. De mest positive oplevelser var dog kantspillerne Kingsley Coman og Serge Gnabry, som trods alt leverede en energisk og solid indsats.

Bud på kampens resultat:

Det er på mange måder et oplagt og sandsynligt bud, hvis man tror på, at returkampen også ender uden vinder – i hvert fald efter de første 90 minutter. Et 0-0-resultat sender de to prominente klubber i forlænget spilletid, mens et 1-1-resultat sender Liverpool videre til kvartfinalerne på grund af reglen om udebanemål. Der er chancer for, at returkampen på Allianz Arena også ender som en taktisk affære, men buddet herfra bliver ikke desto mindre 1-1.

Formkurve:
Bayern München:U-V-V-U-V
Liverpool:U-U-V-U-U

Seneste kampe Bayern München:
2019-03-09Bayern MünchenWolfsburg -
2019-03-02Borussia M.Bayern München1 - 5
2019-02-23Bayern MünchenHertha1 - 0
2019-02-19LiverpoolBayern München0 - 0
2019-02-15AugsburgBayern München2 - 3

Seneste kampe Liverpool:
2019-03-09LiverpoolBurnley -
2019-03-02EvertonLiverpool0 - 0
2019-02-27LiverpoolWatford5 - 0
2019-02-24Man. UnitedLiverpool0 - 0
2019-02-19LiverpoolBayern München0 - 0

Seneste interne opgør:
2019-02-19LiverpoolBayern München0 - 0

Kampen spilles onsdag d. 13/3 klokken 21.00 og kan følges på TV3+.
Kampens dommer er Daniele Orsato (Italien).

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER