Torsten Brix

Optakt: Arsenal - Man. United

Kampen om Champions League-pladsen… mens United havde tømmermænd efter ”Party like it's 1999”, dummede Arsenal sig i Frankrig.
Boldbesiddelse
Arsenal: 75 %
Manchester United: 25 %

Afslutninger
Arsenal: 33
Manchester United: 8

Hjørnespark
Arsenal: 12
Manchester United: 1

Resultat
Arsenal: 1
Manchester United: 3

Dette er statistikkerne fra Arsenal vs. Manchester United i sidste sæson – nu venter London-holdets revanche. For midt i hysterikken over Uniteds 3-1-sejr over PSG, så venter der Ole Gunnar Solskjærs tropper en tur til Emirates.

Og der var virkelig tale om et mirakel i Paris med en naturlig og dybtfølt glæde efterfølgende for United-spillerne, som har været så meget igennem i den sidste tid. Men hvor efterlader det dem i forhold til kampen imod Arsenal?

En af bedste engelske dommere igennem tiderne – Mark Clattenburg – slog fast, at Manchester United aldrig skulle have haft det sene straffespark og dermed den sensationelle sejr. Flere andre har fulgt trop, men det ændrer ikke ved, at United gjorde det umulige imod PSG, og netop dette kan blive en hæmsko imod Arsenal.

Manchester United står midt i et skadeshelvede, og selvom Paul Pogba er tilbage i startopstillingen, så vil Uniteds trup imod Arsenal være fyldt med unge og uprøvede kræfter. Det var nok til udekampen og miraklet i Paris, men er det nok imod Arsenal?

Unai Emerys optakt til kampen har været en noget mere jordnær oplevelse, da Arsenal torsdag aften var en tur i Rennes for at spille Europa League. Skabte Manchester United et mirakel i Paris, så havde Arsenal et døgn senere et mareridt i Frankrig, da de tabte med 1-3. Før denne kamp spillede Arsenal 1-1 imod Tottenham, efter Pierre-Emerick Aubameyang havde brændt et straffespark i overtiden. Derudover vandt Arsenal med 5-1 over Bournemouth.


Karantæner og skader:
Arsenal er uden den karantæneramte Lucas Torreira samt de skadede Rob Holding, Danny Welbeck og Héctor Bellerín. Skadeslisten er noget længere for Manchester United. Ude skulle være Eric Bailly, Jesse Lingard, Juan Mata, Phil Jones, Antonio Valencia og Alexis Sánchez mens Ander Herrera, Nemanja Matić og Anthony Martial er tvivlsomme.



Forventede startopstillinger:
Arsenal (4-2-3-1):



Man. United (4-4-2):




Bud på kampens profil:
For tre år siden fik Marcus Rashford debut for Manchester United imod netop Arsenal. Den unge angriber lavede to mål og en assists. Han kommer til opgøret som matchvinder efter kampen imod PSG, så måske kan han blive en af kampens profiler.


Bud på kampens resultat:
Selvom Manchester United er flyvende for tiden, så forventer Indkast.dk, at Arsenal vinder hjemmebanekampen med 2-1. Begrundelsen er ret simpel den, at Solskjær har for mange skader i truppen til at vinde over Arsenal på udebane. Kan man vinde over PSG på udebane, kan man også vinde over Arsenal, vil nogen måske mene. Men United kan vel ikke være så heldige, som de var – igen?


Formkurve:
Arsenal:U-V-V-V-T
Man. United:U-V-V-U-T

Seneste kampe Arsenal:
2019-03-02TottenhamArsenal1 - 1
2019-02-27ArsenalBournemouth5 - 1
2019-02-24ArsenalSouthampton2 - 0
2019-02-21ArsenalBATE3 - 0
2019-02-14BATEArsenal1 - 0

Seneste kampe Man. United:
2019-03-06Paris SGMan. United -
2019-03-02Man. UnitedSouthampton3 - 2
2019-02-27Crystal PalaceMan. United1 - 3
2019-02-24Man. UnitedLiverpool0 - 0
2019-02-12Man. UnitedParis SG0 - 2

Seneste interne opgør:
2018-12-05Man. UnitedArsenal2 - 2
2018-04-29Man. UnitedArsenal2 - 1
2017-12-02ArsenalMan. United1 - 3
2017-05-07ArsenalMan. United2 - 0
2016-11-19Man. UnitedArsenal1 - 1

Kampen spilles søndag d. 10/3 klokken 17.30 og kan følges på Kanal6 samt dømmes af Jonathan Moss.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER