Fodbold nyheder

Optakt: Real Madrid - Ajax

Af Daniel Fisker

Real Madrid har tilsyneladende trumferne på hånden, inden de byder Ajax velkommen på Santiago Bernabéu. Sergio Ramos afsoner ganske vist en kontroversiel karantæne, men "Los Blancos" fik en 2-1-sejr med fra den første ottendedelsfinale i Amsterdam.

Kommentar:

Real Madrid tog det første stik i Champions League-ottendedelsfinalen mod Ajax, da de vandt 2-1 i Amsterdam. Det var dog Ajax og Nicolas Tagliafico, der scorede kampens første mål. Den ellers fortjente scoring blev dog annulleret ved hjælp af VAR-systemet, hvilket var første gang i Champions League-historien.

Karim Benzema scorede i stedet i den anden ende af banen, før Ajax-kreatøren Hakim Ziyech svarede igen med en udligning. Det var dog Marco Asensio, der fik det sidste ord i kampen. Den 23-årige spanier scorede således sejrsmålet efter 87 minutters spil, inden Sergio Ramos fik et kontroversielt gult kort.

Real Madrids forsvarsgeneral nedlagde Kasper Dolberg på midten af banen i en formålsløs aktion, hvorfor han fik det gule kort, der som udgangspunkt medførte, at han skulle afsone karantæne i tirsdagens returopgør. UEFA har dog straffet Sergio Ramos med yderligere en spilledags karantæne, fordi han tilsyneladende fik gult kort med fuldt overlæg.

Ajax' cheftræner Erik ten Hag tror på, at Sergio Ramos' fravær kan blive afgørende for returkampens udfald. Real Madrid fik to vigtige udebanemål i Amsterdam, hvorfor Ajax uden tvivl går en svær opgave i møde, når det tirsdag aften skal afgøres, hvem der går videre til kvartfinalerne i denne sæsons Champions League-turnering.

- Sergio er chefen på banen og i baglinjen, udtaler Erik ten Hag ifølge Marca.

- Hans fravær er ikke kun et taktisk tab for dem, det er også et mentalt tab.

- Hans fravær er et tab for Madrid. Det er klart, at de ikke kommer til at være det bedste hold uden Ramos.

Den 49-årige Ajax-træner, som efter 57 kampe kan prale med et pointgennemsnit på 2,37 point pr. kamp, har en helt klar plan for, hvordan den hollandske traditionsklub skal levere overraskelsen på Santiago Bernabau.

- Vores mål er klart. Det er det samme som i enhver anden kamp. Vi vil score mål.

- Vi er Ajax, og vi er ligeglade med, hvilket hold der står over for os. Vores mål er altid det samme. Vi vil dominere, vi vil score og vi vil vinde.

Karantæner og skader:

Real Madrid må først og fremmest undvære Sergio Ramos, som skal afsone første del af den karantæne, som han gjorde sig fortjent til i den første ottendedelsfinale i Amsterdam. Derudover må ”Los Blancos” også efter al sandsynlighed undvære den defensive midtbanespiller Marcos Llorente, som er tvivlsom. Gæsterne fra Ajax må som den eneste undvære den målfarlige venstrekant Hassane Bandé.

Forventede startopstillinger:

Real Madrid (4-3-3):



Ajax (4-3-3):



Bud på kampens profil:

Erik ten Hag har som bekendt høje tanker om Sergio Ramos, som dog ikke kommer i aktion i returopgøret tirsdag aften. Han har dog også høje tanker om Luka Modrić, som kan blive en af de afgørende faktorer på Santiago Bernabéu tirsdag aften.

- Madrid er et hold med mange kvalitetessspillere. Der er mange spillere, som jeg godt kan lide, men hvis jeg skal vælge en bestemt, så er jeg fan af Luka Modrić.

Ballon d'Or-vinderen har spillet fem Champions League-kampe i den igangværende Champions League-sæson, hvilket blandt andet har medført en enkelt assist. Han har dog den fornødne erfaring til at tage teten i tirsdagens returopgør.

Bud på kampens resultat:

Real Madrid er storfavoritter inden tirsdagens returopgør – både til at vinde kampen, men også til at sikre sig avancement til kvartfinalerne i Champions League. Buddet herfra bliver derfor, at Real Madrid – selv i Sergio Ramos' fravær – sikrer sig både sejren og dermed også avancementet til kvartfinalerne. En gentagelse af den første kvartfinale i Ajax – 2-1 – bliver derfor buddet herfra.

Formkurve:
Real Madrid:T-V-T-V-V
Ajax:U-V-V-T-T

Seneste kampe Real Madrid:
2019-03-03Real MadridBarcelona0 - 1
2019-02-24LevanteReal Madrid1 - 2
2019-02-17Real MadridGirona1 - 2
2019-02-13AjaxReal Madrid1 - 2
2019-02-10Atlético MadridReal Madrid1 - 3

Seneste kampe Ajax:
2019-03-02AjaxPEC Zwolle -
2019-02-24Den HaagAjax1 - 5
2019-02-17AjaxBreda5 - 0
2019-02-13AjaxReal Madrid1 - 2
2019-02-09HeraclesAjax1 - 0

Seneste interne opgør:
2019-02-13AjaxReal Madrid1 - 2
2012-12-04Real MadridAjax4 - 1
2012-10-03AjaxReal Madrid1 - 4

Kampen spilles tirsdag d. 5/3 klokken 21.00 og kan følges på TV3+.
Kampens dommer er Felix Brych (Tyskland).

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik