Daniel Frimor

Optakt: Dortmund - Tottenham

Er det i virkeligheden to kriseramte mandskaber, der tørner sammen i Champions League tirsdag aften?
Kommentar:
Det er blevet tid til returopgøret mellem Borussia Dortmund og Tottenham Hotspur i Champions League, men meget er sket siden det første opgør på Wembley.

Her tog Tottenham en stensikker hjemmesejr på 3-0 mod et Dortmund-hold, der lå solidt på førstepladsen i den hjemlige liga og havde spillet sprudlende offensiv fodbold. Ligeledes lå Tottenham lunt i Premier League, hvor flere så dem som en outsider til mesterskabet. Når de to hold går på banen tirsdag, er virkeligheden dog en anden.

Dortmund har med et par dårlige resultater, senest et 1-2-nederlag til FC Augsburg, lukket Bayern München ind i den tyske mesterskabskamp igen, og det er i forvejen en svær opgave som hjemmeholdet kommer på, når de skal forsøge at indhente 0-3-nederlaget fra det første opgør mod Tottenham.

Tyskernes hjemmebane er dog berømt og berygtet for den intense atmosfære og det levende hjemmepublikum, der skubber Dortmund frem ad banen, og det ville bestemt ikke være første gang, at der er sket fodboldmirakler på Signal Iduna Park.

I den engelske lejr er manager Mauricio Pochettino rendt ind i et uventet problem. Siden topscoreren Harry Kane er vendt tilbage fra skade, har London-holdet ikke vundet en fodboldkamp. Mange Tottenham-fans frygtede ellers for resultaterne, da den giftige skarpretter måtte udgå med en skade i 0-1-nederlaget til Manchester United tilbage i januar, men her viste Tottenham formatet og den brede trup med en lang række af gode resultater.

Men siden Kanes tilbagevenden har man tabt 1-2 til Burnley, 0-2 til Chelsea og senest var man ualmindeligt heldig med kun at få 1-1 mod ærkerivalerne fra Arsenal, da Pierre-Emerick Aubameyang brændte et straffespark i overtiden på Wembley. Samtidig er man gået fra mesterskabs-outsider til pludselig at skulle kigge sig over skulderen på tredjepladsen, hvor både Arsenal, Chelsea og Manchester United lugter blod og Champions League-kvalifikation.

Spørgsmålet er således om det i virkeligheden er to kriseramte mandskaber, der tørner sammen tirsdag aften? Tottenham kommer med et solidt resultat fra det første opgør, men har ikke været overbevisende i deres seneste kampe, og måske er det netop den slags uforudsigelighed, der gør, at vi kan få et brag af en kamp, når Christian Eriksens tropper mod Thomas Delaneys ditto.


Karantæner og skader:
Dortmund må undvære Marcel Schmelzer og Lukasz Piszczek til opgøret, mens Christian Pulisic også er tvivlsom.

Hos Tottenham er Dele Alli og Vincent Janssen helt ude, mens Harry Winks og Eric Dier er tvivlsomme.


Forventede startopstillinger:

Dortmund (4-2-3-1):



Tottenham (3-4-1-2):




Bud på kampens profil:
Med én enkelt scoring kan Tottenham gøre det mere end almindeligt svært for Dortmund at skabe miraklet og gå videre, og derfor kan Harry Kane eller Heung Min Son sagtens blive den afgørende faktor i Tyskland.

Omvendt skal Dortmund spille en pragtkamp, hvor offensiven virkelig klikker, hvis de skal skabe spændingen om udfaldet. Her er Marco Reus en absolut nøglespiller.

Har man danskerbrillen på, så kan man også se frem til en spændende duel om overtaget på midtbanen, hvor Thomas Delaney skal forsøge at holde Christian Eriksen væk fra bolden.


Bud på kampens resultat:
Dortmund vil komme buldrende ud til dette opgør, og det er svært at se, at de ikke skulle score på hjemmebane. Den offensive tilgang vil dog også efterlade rum til Tottenhams angrebsprofiler.

Indkast.dk tipper 2-1 til Dortmund, og Tottenham går derfor videre til kvartfinalen.

Formkurve:
Dortmund:T-V-U-T-U
Tottenham:U-T-T-V-V

Seneste kampe Dortmund:
2019-03-01AugsburgDortmund2 - 1
2019-02-24DortmundLeverkusen3 - 2
2019-02-181. FC NürnbergDortmund0 - 0
2019-02-13TottenhamDortmund3 - 0
2019-02-09DortmundHoffenheim3 - 3

Seneste kampe Tottenham:
2019-03-02TottenhamArsenal1 - 1
2019-02-27ChelseaTottenham2 - 0
2019-02-23BurnleyTottenham2 - 1
2019-02-13TottenhamDortmund3 - 0
2019-02-10TottenhamLeicester3 - 1

Seneste interne opgør:
2019-02-13TottenhamDortmund3 - 0
2017-11-21DortmundTottenham1 - 2
2017-09-13TottenhamDortmund3 - 1
2016-03-17TottenhamDortmund1 - 2
2016-03-10DortmundTottenham3 - 0

Kampen spilles tirsdag d. 5/3 klokken 21.00 og kan følges på TV3+. Kampens dommer er Danny Makkelie.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER