Fodbold nyheder

Sådan holder fodboldspillere topformen

Af Torsten Brix

Træn ligesom Ronaldo…

Article image

Det kræver hård træning at være blandt verdens bedste fodboldspillere. Hvis du spiller fodbold, så ved du sikkert, at det kræver en rigtig god form at løbe rundt på en fodboldbane i en hel fodboldkamp. Men hvad kræver det egentlig at holde den form, som verdens bedste fodboldspillere er i? Stjernespillerne er nødt til at træne benhårdt at holde deres krop i topform.

Fodbold kræver benhård træning
Hvis man vil være en dygtig fodboldspiller, så kræver det benhård træning. Fodboldspillere skal være i rigtig god løbeform, da de løber rigtig meget rundt på banen. Hvor meget spillerne løber, kommer an på deres position på banen.

En målmand løber 2-5 kilometer under en kamp, mens en forsvarsspiller og en angriber løber 8-10 kilometer i en kamp. En midtbanespiller løber derimod i gennemsnit 8-12 kilometer på en kamp.

Uanset position kræver fodbold altså en god løbeform, da hver eneste kamp kræver mange kilometers løb.


Sådan holder stjernespillerne sig i god form
De fleste fuldtidsprofessionelle spillere træner fem gange om ugen. I mange klubber foregår det på den måde, at markspillerne træner sammen i et par timer inden frokost. Efter frokost deles de op i specialtræning.

På den måde minder fodboldtræning faktisk lidt om et almindeligt job, da træningen foregår fem dage om ugen. I perioder med kampe er det dog særligt hårdt at være professionel fodboldspiller. Her gælder det liv eller død for de store klubber, så fodboldspillerne må ikke fejle. Der er det nødvendigt, at spillerne kan præstere så godt som overhovedet muligt.

For de fleste spillere handler det at være topform derfor heller ikke kun om træning. For at kunne præstere bedst muligt er spillerne nødt til at følge en særlig diæt, der blandt andet betyder, at flere store fodboldstjerner slet ikke drikker alkohol.

Derudover er god søvn strengt nødvendigt, for at kroppen kan klare det store pres, som det er at være fysisk aktiv mange timer om dagen fem dage om ugen.


Sådan meget træner Ronaldo
Cristiano Ronaldo er en stjernespiller, der i den grad er i topform. Det kan blandt andet ses på hans fedtprocent, der er meget lav. En almindelig, voksen mand i god form har en fedtprocent på omkring 12 %, mens Ronaldo har en fedtprocent på 6 %. Ronaldo træner da også mindst fem timer hver dag.

Udover de fem timer træner han også frispark og sprinttræning og svømmer i en time. Ronaldo har en særlig kostplan, der gør, at han spiser seks gange om dagen. Han drikker kun vand, te og friskpresset juice. Derudover sover han ti timer hver eneste nat og går i seng klokken 22 hver aften for at sørge for, at han kan præstere optimalt, når han spiller fodbold.


Sådan kommer du i samme topform som en fodboldspiller
Hvis du vil være en dygtig fodboldspiller, skal du være i topform. Derfor bliver du nødt til at træne din udholdenhed. Du kan selvfølgelig følge Ronaldos krævende og hårde træningsprogram, men det er vist de færreste mennesker, der har tid til det.

Hvis du alligevel gerne vil i topform og præstere bedre på fodboldbanen, så skal du trække i træningstøjet. For at blive en dygtig fodboldspiller er du nemlig nødt til at være lynhurtig på benene. Desuden skal du kunne holde til at løbe de 10-11 kilometer, som professionelle fodboldspillere i snit løber per kamp. Derfor er løbetræning et godt sted at starte.

Du kan eksempelvis træne din udholdenhed ved at træne løb på et løbebånd eller ved at løbe udendørs. Hvis du vil være blandt de bedste, kan du investere i et løbebånd, så du altid kan træne. Du kan klikke her for at se en test af løbebånd.

En anden måde at træne udholdenheden på er ved at træne med en vægtvest. En vægtvest kan både bruges, når man løber, cykler eller styrketræner, og den hjælper dig med at forbrænde flere kalorier, end du ellers ville have gjort.


Bliv en dygtigere fodboldspiller
Hvis du vil være en dygtig fodboldspiller, er det selvfølgelig også nødvendigt at træne på fodboldbanen. Fodboldspillere skal nemlig have en meget hurtig reaktionsevne. For at blive en dygtig spiller bliver du altså nødt til at træne dine evner med en fodbold.

Du skal have godt styr på bolden, hvis du skal være blandt de bedste. Derudover er det nødvendigt med specialtræning, så du bliver særligt god til at spille den position, som du har på banen. Uanset om du vil være den bedste, eller om du blot nyder at spille fodbold for sjov, er det en klar fordel at være i god form på fodboldbanen. Spillet bliver med garanti også sjovere for dig, hvis du ikke har svært ved at få vejret, mens du løber rundt efter bolden.

Hvis du vil helt til tops, kan du finde Ronaldos kostplan og træningsplan på nettet og lade dig inspirere af en af verdens dygtigste fodboldspillere.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik