Torsten Brix

Optakt: Chelsea - Manchester City

Bliver Manchester City ”Buffalo-mester” – igen?
Kommentar:

2016:
Liverpool – Manchester City: 1-1 (City vinder på straffespark)

2017:
Manchester United – Southampton: 3-2

2018:
Manchester City – Arsenal: 3-0


Dette er resultaterne fra de tre sidste Carabou-finaler inden søndagens opgør imellem Chelsea og Manchester City. Så skulle Pep Guardiolas tropper vinde dette års finale, så vil det være tredje gang på fire år. Årsagen er måske ikke så underlig, for Manchester Citys trup er ganske enkelt én af verdens bedste, og når de har sendt nogle af deres reserver i kampe i denne ”Lille” pokalturnering, har de ofte haft imponerende styrke.

Som i semifinalen, hvor de samlet vandt med 10-0 over Burton, var det med spillere som Sergio Agüero, Kevin De Bruyne, Benjamin Mendy, Gabriel Jesus, Riyad Mahrez og Danilo i kamp, selvom City havde vundet det første opgør med 9-0. Det viser noget om den ærgerrighed, som Guardiola har vist i turneringen, og som gør, at de står i tredje Carabou-finale ud af fire. Carabou betyder i øvrigt vand på Fillippinerne, og derfor har det ikke meget med den energi-drink, der sponsorerer turneringen, at gøre.

Kampen er den første om et af de store trofæer i 2019, og det kunne Chelsea godt bruge, da de befinder sig i en sportslig krise, og manager Maurizio Sarri har brug for en noget tiltrængt succes, som dette opgør ville kunne give.


Karantæner og skader:
For Chelsea skulle Jamal Blackman og Marco van Ginkel være skadede, mens Manchester City må undvære Claudio Bravo.


Forventede startopstillinger:
Chelsea (4-3-3):



Manchester City (4-3-3):



Bud på kampens profil:
For tiden scorer Agüero på alt, der kommer i nærheden af ham, men ikke nok med det. Han har faktisk også for vane at lave mange mål imod Chelsea. Hele 15 mål har han scoret imod London-holdet, så det er faktisk den klub, som han har lavet flest mål imod. Den lille angriber kan meget vel blive finalens helt store profil, hvis ikke Eden Hazard bliver det i den anden ende af banen.


Bud på kampens resultat:
Begge hold har vundet trofæet fem gange, og vinderen af dette opgør vil dermed blive den næstmest vindende. Det tror Indkast.dk, at Manchester City gør af den simple årsag, at deres hold og form er langt bedre end Chelseas. City vinder 2-0, ligesom de gjorde i starten af sæsonen, hvor City vandt Community Shield. For 14 dage siden vandt City med 6-0 over Chelsea.


Kampen spilles søndag d. 24/2 klokken 17.30 og kan følges på TV3max.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER