Daniel Fisker

Optakt: Liverpool - Bayern München

Et skadesramt Liverpool-mandskab skal forsøge at give Bayern München, som også er ramt af skader, en varm velkomst på Anfield, når det tirsdag aften er tid til den første ottendedelsfinale i Champions League.
Kommentar:

Det er en velkendt modstander, som Jürgen Klopp tirsdag aften byder velkommen på Anfield. Det er dog første gang, at den tyske manager skal op imod den sydtyske storklub som Liverpool-manager. Jürgen Klopp har dog stået over for Bayern München hele 29 gange, mens han stod i spidsen for Borussia Dortmund. Klopps seneste opgør med Bayern München var semifinalen i DFB Pokalturneringen, hvor den tyske manager og Borussia Dortmund vandt 3-1.

Jürgen Klopps hovedbrud er dog efter al sandsynlighed større, end da han sidste gang stod over for Bayern München og endda kunne trække det længste strå. Klopp har eksempelvis skadeslisten at bekymre sig om. Liverpool-manageren er i den forbindelse nødt til at tænke alternativt – i hvert fald angående bagkæden, hvor Virgil van Dijk skal afsone karantæne, mens Joe Gomez og sandsynligvis også Dejan Lovren er ramt af skader. Det betyder, at det centrale Liverpool-forsvar sandsynligvis kommer til at bestå af Joël Matip og Fabinho, som tidligere har vikarieret i det centrale forsvar, selvom brasilianeren egentlig hører til på den defensive midtbane.

Liverpool har derudover tabt terræn i Premier League, hvilket foreløbig har medført, at de har tabt førstepladsen til Manchester City, som de dog kan genvinde med den kamp, de har i baghånden i forhold til ”The Citizens”. Liverpool er dog et af tre hold, som endnu ikke har tabt på hjemmebane, selvom ”The Reds” for nylig måtte nøjes med uafgjort mod Leicester på Anfield.

Bayern München-træneren Niko Kovac har dog også sit at spekulere på. På mange måder er den ellers så suveræne klub kun en skygge af sig selv i denne sæson, hvor de i skrivende stund må tage til takke med andenpladsen i Bundesligaen, hvilket må siges at være en skuffelse. En række pligtsejre har dog ført til, at Bayern München haler ind på Borussia Dortmund på førstepladsen. Den tvivlsomme sæsonpræstation forhindrede dog ikke Bayern München i at vinde Gruppe E i Champions League, hvorfor de nu står over for Liverpool i ottendedelsfinalerne.

Selvom Bayern München har fået 12 point ud af de sidste fem kampe i Champions League, så har der været tale om pligtsejre – senest i fredags, hvor Augsburg blev besejret 3-2. ”Die Roten” var dog bagud to gange, inden sejren kom i hus. Det er tilmed ikke kun Jürgen Klopp, som har skader at bekymre sig om. Niko Kovac må også se bort fra flere profiler, som enten er ukampdygtige eller skal afsone karantæne. Bayern München er ganske vist det bedste udebanehold i Bundesligaen, men i begyndelsen af februar måtte ”Die Roten” indkassere et 3-1-nederlag på fremmed græs, da de besøgte Leverkusen. Bayern München, som ganske vist ikke havnede i en svær gruppe, er dog hidtil ubesejret på udebane i Champions League.

Karantæner og skader:

Liverpool må undvære Joe Gomez, som er ukampdygtig grundet en skade, mens Virgil van Dijk skal afsone karantæne i den første af ottendedelsfinalerne. Dejan Lovren og Roberto Firmino er desuden tvivlsomme, mens Alex Oxlade-Chamberlain også må se til fra sidelinjen.
Niko Kovac må se bort fra Corentin Tolisso og Arjen Robben, når han udvælger sin startellever, mens Thomas Müller skal afsone karantæne. Jerome Boateng og Kingsley Coman er desuden tvivlsomme.

Forventede startopstillinger:

Liverpool (4-3-3):



Bayern München (4-2-3-1):



Bud på kampens profil:

Liverpool er favoritter, når de får besøg af Bayern München. Det mest nærliggende bud på en profil, hvis Liverpool skal leve op til favoritværdigheden, er derfor en af spillerne fra den altid farlige angrebstrio. En spiller som Georginio Wijnaldum, som slår folderne på Liverpools centrale midtbane, har dog også evnerne til at være kampafgørende – ikke kun på måltavlen, men også i opspillet og ikke mindst i det defensive arbejde.

Bud på kampens resultat:

Det er meget muligt, at Liverpool kommer til at leve op til favoritværdigheden, når Bayern München besøger Anfield. Det virker dog usandsynligt, at Liverpool-defensiven, som er ramt af skader og karantæner, slipper fra kampen uden at forære Bayern München et udebanemål. Buddet herfra bliver derfor 2-1 til Liverpool.

Formkurve:
Liverpool:V-U-U-V-V
Bayern München:V-V-T-V-V

Seneste kampe Liverpool:
2019-02-09LiverpoolBournemouth3 - 0
2019-02-04West HamLiverpool1 - 1
2019-01-30LiverpoolLeicester1 - 1
2019-01-19LiverpoolCrystal Palace4 - 3
2019-01-12BrightonLiverpool0 - 1

Seneste kampe Bayern München:
2019-02-15AugsburgBayern München2 - 3
2019-02-09Bayern MünchenSchalke 043 - 1
2019-02-02LeverkusenBayern München3 - 1
2019-01-27Bayern MünchenStuttgart4 - 1
2019-01-18HoffenheimBayern München1 - 3

Kampen spilles tirsdag d. 19/2 klokken 21.00 og kan følges på TV3+.
Kampens dommer er Gianluca Rocchi (Italien).

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER