Nicklas Nielsen

Neymar humper af banen efter skade

Neymar skadet efter PSG-avancement i Coupe de France.
Alt imens Paris Saint-Germain onsdag aften spillede sig videre til ottendedelsfinalerne i Coupe de France med en 2-0-sejr over Strasbourg, måtte en forslået Neymar udskiftes en time inde i kampen. Neymar måtte med tårer i øjnene humpe af banen, med hvad der ligner et udbrud af en tidligere skade. Efter alt at dømme, er det selvsamme skade som Neymar pådrog sig for et år siden i en ligakamp mod Marseille.

Ovenpå denne nyhed er der dermed ikke gode udsigter for at få Neymar på banen i Champions League-ottendedelsfinalen på udebane mod Manchester United den 12. februar. Neymar er topscorer for Paris Saint-Germain med fem mål i sæsonens Champions League.

Neymar har ligeledes med 13 mål i 19 kampe været en stor del af PSG's formidable sæson, der foreløbigt kan se sig ubesejret i Ligue 1.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER