Torsten Brix

Mourinhos mønster gentager sig…

Indkast.dk har kigget dybt ned i Jose Mourinhos karriere, og historien gentager sig – på en næsten skræmmende måde… Se blot her:

Overtager en klub på vej i krise eller midt i en mindre krise Porto fra 2002-04:
Da han kom til klubben i januar, var de lige blevet slået ud af pokalturneringen, og holdet var blot på femtepladsen i ligaen.

Chelsea fra 2004-07:
Mourinho afløste Claudio Ranieri, efter klubben var sluttet på andenpladsen, men også efter den skuffende Champions League-exit til Monaco.

Inter fra 2008-10:
Roberto Mancini havde sikret klubben mesterskabet, men de led også et trist overraskende Champions League-stop.

Real Madrid fra 2010-13:
Sæsonen forinden sluttede ”Konge-klubben” blot på andenpladsen og var end ikke blandt de sidste 16 i Champions League – derudover havde Real Madrid også lige tabt til lilleputholdet Alcorcon i den spanske pokalturnering.

Chelsea fra 2013-15
Forinden var London-holdet sluttet på tredjepladsen, men igen kom han til en klub, der havde skuffet forinden i Champions League.

Manchester United fra 2016-18:
Sluttede sæsonen før på en femteplads med Louis van Gaal som manager.

Tottenham fra 2019-21:
Mourinho kommer til London-holdet, som blot har vundet ni af de sidste 31 kampe.

Roma fra 2021-24:
Da Mourinho blev præsenteret var Roma placeret som nr. 8 i Serie A - hele 27 point fra topholdet Inter. Derudover havde de lige tabt 2-6 i Europa League til Manchester United.



Forbedrer straks klubbens resultater Porto fra 2002-04:
Mourinho vandt 11 af de første 15 ligakampe.

Chelsea fra 2004-07:
Første sæson vandt holdet mesterskabet med 95 point.

Inter fra 2008-10:
Mourinho vandt i første sæson det italienske mesterskab og kom i Champions League-kvartfinalen.

Real Madrid fra 2010-13:
Sluttede kun på andenpladsen i La Liga, men vandt den spanske pokaltitel og kom i Champions League-semifinalen.

Chelsea fra 2013-15
Sluttede på tredjepladsen, men kom også i Champions League-semifinalen.

Manchester United fra 2016-18
Havde en skuffende sæson i Premier League, men vandt Europa League, og den triumf gav en plads i Champions League.

Tottenham fra 2019-21
Da Mourinho kommer til klubben indtager Tottenham syvendepladsen i Premier League, men ca. et år senere - december 2020 - indtager de førstepladsen.

Roma fra 2021-24
Roma starter sæsonen 2021/22 med at vinde seks gange og senere vinder de Conference League efter en finale-sejr over Feyenoord.


Bruger mange penge på en angriber Porto fra 2002-04:
Den succesbelagte Derlei kom til klubben fra Uniao de Leiria.

Chelsea fra 2004-07:
Didier Drogba kom fra Marseille.

Inter fra 2008-10:
Diego Milito og Samuel Eto'o blev hentet til klubben.

Real Madrid fra 2010-13:
Hentede Mesut Özil i Werder Bremen.

Chelsea fra 2013-15
Købte Diego Costa i Atlético Madrid.

Manchester United fra 2016-18
Romelu Lukaku blev hentet i Everton.

Tottenham fra 2019-21
Den hollandske topscorer Steven Bergwijn kommer fra PSV.

Roma fra 2021-24
Henter Tammy Abraham til over 300 millioner kroner.


Henter spillere, som han tidligere har arbejdet med Porto fra 2002-04:
Føromtalte Derlei og Nuno Valente havde Mourinho trænet i Leiria. Derudover ankom Maniche og Edgaras Jankaukas fra Mourinhos tidligere klub - Benfica.

Chelsea fra 2004-07:
Ricardo Carvalho og Paulo Ferreira kom fra Porto – samt Maniche på lån fra Dynamo Moskva.

Inter fra 2008-10:
Hernan Crespo blev hentet i Chelsea.

Real Madrid fra 2010-13:
Carvalho kom fra Chelsea, hvor Michael Essien blev lånt.

Chelsea fra 2013-15
Eto'o kom fra Anzhi og Drogba fra Galatasaray.

Manchester United fra 2016-18
Zlatan Ibrahimović og Nemaja Matić kom begge til Mourinhos hold.

Tottenham fra 2019-21
Sergio Reguilón kommer fra Real Madrid, hvor Mourinho tidligere har været.

Roma fra 2021-24
Tammy Abraham bliver hentet i Chelsea. Mourinho var manden der forfremmede Abraham til senior-spiller i Chelsea. Derudover henter han Matic, som han tre gange har skrevet kontrakt med.



Efter anden sæson begynder det at ulme lidt Porto fra 2002-04:
Mourinho begyndte at tale om større klubber, og at han havde store ambitioner.

Chelsea fra 2004-07:
Ifølge rygterne var der intern ballade mellem Mourinho og Frank Arnesen.

Inter fra 2008-10:
Talte offentligt om et muligt skifte til Real Madrid.

Real Madrid fra 2010-13:
Mourinho blev uvenner med klublegenderne Sergio Ramos og Iker Casillas.

Chelsea fra 2013-15
Pludselig blev Eva Carneiro gjort til verdens mest kendte fysioterapeut, da hun tilså en Chelsea-spiller på et upassende tidspunkt - for Mourinho.

Manchester United fra 2016-18
Træningsturen i sommeren 2018 til USA blev åbningen på en masse ballade med Jose Mourinho, efter den kontroversielle manager stortset var utilfreds med alt i klubben - blandt andet talentudviklingen, manglende indkøb, anføreren Antonio Valencia var ikke i form og Anthony Martial ønskede at tilbringe for meget tid med sit nyfødte barn.

Tottenham fra 2019-21
Efter et nederlag til West Ham siger Mourinho, at hans hold ikke er i krise, men har problemer, han ikke selv kan løse. Herefter bliver de slået ud af FA Cuppen og i Europa League til Dinamo Zagreb.

Roma fra 2021-24
I efteråret 2022 er Roma placeret som nr. syv i Serie A og Mourinho bliver rygtet tilbage til Real Madrid. Mourinho kommer med en offentlig kritik af Roger Ibañez efter et nederlag til Lazio. Efter 15 kampe er Roma 14 point efter topholdet Napoli. Opstarten for den næste sæson bliver historisk dårlig for Roma efter de første seks kampe blot gav fem point.
 



Forlader klubben efter ballade Porto fra 2002-04:
Vandt Champions League med klubben, men Porto protesterede over Chelseas ulovlige kontakt til Mourinho.

Chelsea fra 2004-07:
Forlod London i september 2007 efter uenighed med klubben, selvom de vandt FA og Liga-cuppen sæsonen før.

Inter fra 2008-10:
Forlod Inter og de fik en rekordstor kompensation af Real Madrid.

Real Madrid fra 2010-13:
Mourinho forlod Real Madrid efter tre år i klubben, som han selv beskrev som den værste periode i sit liv.

Chelsea fra 2013-15
Forlod klubben, efter han havde sagt, at spillerne havde ”forrådt” ham.

Manchester United fra 2016-18
Uvenner med masser af United-spillerne efter Anthony Martial blandt andet ikke fik lov at rejse hjem til sit nyfødte barn, men ledelsen blev heller ikke forskånet. Mourinho manglede bedre spillere, hvis de skulle spiller Champions League - mente Mourinho, der brugte godt tre milliarder kroner på nye spillere i United. Derudover var klubbens talentudvikling - ifølge Mourinho - ikke i orden.

Tottenham fra 2019-21
Efter kun 17 måneder i Tottenham bliver Mourinho fyret. De 86 kampe gav sejrsprocenter på 1,77 pr. kamp, men det slutter skidt, da Mourinho blot vinder syv af hans sidste 19 Premier League-kampe i Tottenham.

Roma fra 2021-24
Udover kritikken af Roger Ibañez kommer Mourinho med en underlig kritik af en spiller, som han ikke vil navngive. Mourinho mener, at holdet spiller med 16 spillere på banen, men kun 15 af dem har den rette indstilling. Corriere dello Sport mener at vide, at det er backen Rick Karsdorp. Han har spillet næsten 100 kampe for Roma. Efter nederlaget i Europa League-finalen 2023 til Sevilla sår Mourinho tvivl om han er i klubben til den næste sæson - altså præcis efter anden sæson...


Fortsætter følger - helt sikkert...

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER