Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

M'Baye Niang – taler 23 timer med træner

Afrikaneren er venner med Pogba og Balotelli - samt meget omrejst. Nu gælder det VM for Senegal.
Da Watford med sejren over West Brom for godt et år siden tog et afgørende skridt væk fra Premier Leagues nedrykningsstreg, skyldtes det ikke mindst – M'Baye Niang. Et mål og en assists blev det til i sejren på 2-0. Efterfølgende sagde Watford-manageren Walter Mazzarri:

- Ud af de 24 timer i døgnet taler jeg med Niang i de 23, så han må jo lytte lidt til mig.

Den 23-årige udlejede angriber fra AC Milan er opmærksomhedskrævende og har også været centrum for meget ballade. Hans ven fra ungdomsårene er Paul Pogba, og han har også tilbragt meget tid sammen med den kontroversielle Mario Balotelli – så Niang er bekendt med fodboldspillere med ”kant”, men også gigantiske talenter.


Masser af rekorder
Niang har også været et helt unikt talent. Da han blot var 16 år og 114 dage, blev han den yngste senior-spiller nogensinde til at spille for Caen, og derudover er han stadigvæk den tredje yngste spiller til at score i Lique1. Inden præstationerne for Caen var Niang kommet til klubbens akademi som 13-årig fra Les Mureaux, som er en tarvelig forstad til Paris med masser af industri og generelt et ikke særligt charmende sted.

Senere kom han til prøvetræning hos Arsenal og Everton, men Arsène Wenger og David Moyes blev udkonkurreret af AC Milans Adriano Galliani. Vicepræsidenten fik arrangeret et privatfly til Niang og hans familie, hvilket fik dem til at vælge Milano-klubben blandt flere bejlere.

Inden Niang var blevet 18 år, havde han fået debut på det italienske storhold samt var blev udtaget til det franske U/21-landshold, og dermed havde han overhalet tre årgange af fransk talentmasse. Tiden i AC Milan blev dog ikke så succesbelagt, da Niang forholdsvis hurtigt blev udlejet til Montpellier, Genoa, Watford og nu Torino.


Klarede kampen imod Premier League-løverne
I Premier League gik det dog gået så godt, at Watford forsøgte at gøre handlen permanent, men lykkedes ikke og i stedet havnede han i Torino, hvor han har haft en rimelig sæson. Med hurtighed, masser af energi og en stor arbejdsradius har Niang gjort det rigtig godt og presset synes ikke at påvirke ham:

- Flere har spurgt, om de høje forventninger til mig aldrig blev for meget, men jeg har aldrig været bange for pres. Jeg har styrken til at spille i en storklub og liga, da jeg ikke er bekymret for presset.

Tiden hos Montpellier, Genoa og især AC Milan var dog meget kaotisk for Niang. Siden hans ankomst i 2012 har Milano-klubben haft et hav af forskellige trænere, som ikke har vist meget tillid til angriberen. Blot 67 kampe herover fem sæsoner er det blevet til, og det har kastet blot otte Serie A-mål af sig.

I samme periode fik Niang en stor bøde i Milan for at lægge en video op på Instagram, hvor han hopper ud fra en hotel-balkon. Endvidere har han fået et års karantæne fra det franske ungdomslandshold, efter han havde besøgt en natklub. Noget af en omvæltning af knægten der er opvokset under fattige kår med senegalesiske forældre i Les Mureaux til de hotteste diskoteker i Paris med Antonio Griezmann… og nu fortsætter han på det senegalesiske landshold. Efter han i Watford talte 23 timer i døgnet med sin træner… og fortsættelsen følger sikkert – både på og udenfor banen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER