Daniel Brix

Alex Iwobi – Kanu eller Okocha?

Indkast.dk kigger nærmere på Arsenal-spilleren, der får masser af spilletid, selvom London-holdet har en stjernespækket offensiv.
Da Arsenal i slutningen af november 2017 måtte undvære Mesut Özil i Premier League-kampen mod Burnley, valgte Arsène Wenger ikke at starte med Olivier Giroud eller Danny Welbeck, men i stedet den unge Alex Iwobi. Men hvem er denne afrikaner?

Den 3. maj 1996 blev Alex Iwobi født i Nigerias hovedstad, og her boede han de første otte måneder af sit liv. Herefter flyttede han og familien til London – for blandt andet at komme tættere på sin legendariske onkel… Jay-Jay Okocha.

Okocha prøvede blandt andet at lære Iwobi sine kendte Okocha-flick også kendt som ”Rainbow flick”. Som ni-årig spillede Alex Iwobi sin første kamp for Arsenal, men efter nogle år i klubben begyndte den 13-årige Iwobi at føle sig usikker på sig selv, hvilket førte til, at London-klubben blev usikre på, om det var dem, der var problemet.

Det var det ikke, men efter en lidt hektisk teenagerperiode tog karrieren fart for afrikaneren. Iwobis første udtagelse til Arsenals førstehold var den 25. september 2013. Kampen var i FA-Cuppen, men han var taget med forgæves, for han sad på bænken hele kampen.

Kampen tog sted på ”The Hawthorns” – altså West Bromwichs stadion. Kampen sluttede 1-1, men Arsenal vandt senere 4-3 i straffesparkskonkurrencen. Nogle år efter kom han for første gang på banen i Premier League. Han blev indskiftet på højre kant og blev byttet med selveste Mesut Özil i det 90. minut. Kampen var mod Swansea, og Arsenal vandt 3-0. I en af sine første kampe startede Iwobi inde på venstre kanten mod Barcelona, og her spillede han overfor en af verdens bedste forsvarsspillere, nemlig Dani Alves.

- Da jeg fandt ud af at jeg skulle spille i mod Barcelona, fik jeg af vide, at det skulle være en hemmelighed. Jeg ved ikke, hvordan jeg gjorde det, men jeg bevarede hemmeligheden. Jeg ville have, at alle skulle høre det, siger Iwobi til FourFourTwo og fortsætter:

- Følelserne var vanvittig store. Da vi spillede, kunne jeg ikke høre noget, men lige før kampen kunne jeg høre, at fansene råbte 'Messi, Messi, Messi'. Jeg blev udskiftet midt i kampen, så jeg sluttede kampen på bænken. Da kampen var færdig, løb jeg ind på banen for at bytte trøje med spillerne, men fik aldrig en af modstandernes trøjer. Måske i fremtiden at der er andre, der vil jagte Iwobis trøje - en kopi af Kanu eller Okocha. Der er flere sammenfald med den ranglede Kanu... de spillede begge i angrebet for Arsenal og er fra Nigeria.

I VM-kvalifikationen til VM2018 sendte den 21-årige afrikaner Nigeria til turneringen i Rusland. Han scorer efter en meget lige kamp imod Zambia i det 73. Minut, hvilket var kampens eneste mål. Efterfølgende spillede Nigeria mod Argentina, hvor at Iwobi scorede to mål. Kampen mod Argentina endte 4-2 efter at Argentina var foran 2-0, og en ny afrikansk stjerne var født.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER