Selver Elezovic

Patrick Cutrone - næste Milan-stjerne

Trods mere end en milliard brugt på indkøb, kan den næste store AC Milan-stjerne komme fra det milanesiske akademi.
Selvom AC Milan har brugt flere hundrede millioner og måske endda milliarder på nye spillere, er der alligevel en ung knægt på 19 år, som har åbnet folks øjne op. Navnet er Patrick Cutrone. Et navn, som de fleste endnu ikke har hørt om, men som de inden længe vil høre en del til.

AC Milan blev tidligere på året overtaget af kinesiske rigmænd, som har sprunget banken for at hente nye spillere til den milanesiske storklub. Flere offensivspillere er blevet hentet ind, men alligevel er en af de nye spillere i førsteholdstruppen ikke kommet til klubben i denne sæson.

Den 19-årige angriber med navnet Patrick Cutrone, har været i klubben siden han var otte år gammel. Han fik allerede debut i slutningen af sidste sæson, da han i maj erstattede Gerard Deulofeu efter 85 minutter i en 3-0-hjemmesejr mod Bologna. Det er dog i denne sæson, at han har en stor mulighed for at bryde igennem på AC Milans førstehold. Gennem sine ungdomsår nåede han at lave 110 mål for den italienske storklubs ungdomshold.

I pre-season imponerede han stærkt cheftræner Vincenzo Montella i blandt andet træningskampen mod Bayern München, hvor han lavede to mål. Sæsonens er dog også startet meget fornuftigt for den unge italiener, som har bidraget med fire mål i seks kampe i alle turneringer for "Rossoneri". En ting er sikker; det er ikke en dårlig idé at holde øje med angriberen, som potentielt kan blive AC Milans næste store stjerne.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER